Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L. Dietrichson: Litt mere om «kubisme» og andre «-ismer» - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Litt mere om «kubisme» og andre -ismer».
som blot fremkalder velklingende, men tomme vers, kalder
vi en «rimsmed», og den kunstner, som løsriver sin kunst fra
livet for at følge tomme, kunstneriske teorier, fortjener et
tilsvarende navn.
Og ganske vist er kunsten «ren form»; men al form er
jo kun til som form for et indhold og betinget av dette.
Likesom menneskelegemets form er betinget av de under
huden skjulte muskler og av skelettet, saaledes er al kunst
nerisk form og det desto mere, jo «renere» den er
betinget av det bakved formen liggende indhold. I sig seiv
har dette indhold selvfølgelig intet kunstværd, saalitt som
skelet og muskler i og for sig betinger legemets ydre skjøn
net men likesom disse allikevel betinger den ydre legems
skjønhet ved at være med til at forme det ydre, saaledes
betinger indholdet allikevel kunstskjønheten, endskjønt det
seiv intet kunstværd har. Det forholder sig ikke som visse
av/-80-aarenes kunstnere mente, at det er likegyldig, enten
man maler en hestepære eller en madonna, bare det er «godt
gjort». Med andre ord: kunsten har i og med sin rent
kunstneriske ogsaa en almenmenneskelig opgave. Den skal
være med til at føre menneskeheten fremad gjennem at kulti
vere dens øie, dog ikke blot for øiets egen, men for aandens
skyld. «Ren form» er ikke «tom form». Indholdet er i
billedet, hvad ledemotivet er i musikken, hvad røkelse, kirke
musik og billedpragt er for katolikens religiøse liv en
biblia pauperum, der skal lede os fattige i aanden frem til
at forståa livet gjennem kunsten og kunsten gjennem livet,
lære os at se som rene og uskyldige barn paa kunstens
verker, som billederne i Versailles, «les gloires de la France»
av Gros og Horace Vernet opdrager det franske folk til efter
haanden at forståa Louvres kunstverker: Ingres og Delacroix
°g gjennem dem livets høieste værdier. Vi raaa atter lære
at se paa kunsten med barnets rene, simple og derigjen
nem forstaaende øie, med dels hellige ærefrygt baade for
kunsten og livet, om vi vil komme ind i kunstens himme
rike og ikke blot som tomme, spinkle æstetikere bli staaende
utenfor og glo paa farverne «for deres egen skyld», og saa
ut av dette syn skape teorier! Hvad der er det dræpende
farlige ved kubismen som ved alle disse teoretisk-æstetiske
og derfor i virkeligheten ukunstneriske «ismer», er dette, at
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
