Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Machiavelli’s ord - II. Krisen, tvil som syke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Machiavelli’s ord.
slog store revner og utskilte medlemmerne i tre grupper, 1 var
«i fornødent fald» ikke mot krig, nåar undtages selve stam
men, gammelsocialisterne eller de «officielle» socialister. Det
var egentlig bare disse, som fastholdt nøitralitet for enhver
pris og tilbunds. Og saa de klerikale. Disse sidstnævntes
sympati har selvfølgelig altid hat sit tilhold i det katolske
Østerrike, den bigotte reaktions sidste skanse, hvor man saa
tit kokte giftig seid mot Italiens enhet og dets national
følelse. Folkets historie hadde forresten oplevet denne hold
ning før i grunden hadde dette været pavedømmets histo
riske erend i Italien helt fra renæssansens dage. Men ellers
vil jeg her nævne de konservative i landet, hvis organ
en tid lang Stampa var: de begrundet sin trippel-alliance
venlighet med at Tyskland er det eneste land, hvor autoritets
begrepet endnu lever, det eneste som kan holde stand mot
det overhaandtagende demokrati i Europa; de holdt paa
alliancen av hensyn til monarkiet (som forresten dog utgik
fra og støtter sig til folkeviljen!). Kostelig nok stod denne
gang de klerikale og socialisterne sammen om konklusionen;
men disse sidste var nøitrale fordi antimilitarisme gaar ind
som en væsentlig post paa deres program, likesom avsky
mot international voldsdaad. Til dette strengt logiske stand
punkt svarte en flok socialister og det var just ikke de
mindst intellektuelle i partiet: Men nåar nu i en slik histo
riens vanvittig time alle satser ramler rundt om os? nåar
ikke engang det primitive grundlag for éns tilværelse, som
retten til eget liv og hus og jordflek, staar støtt? nåar prole
taren derute i Europa dør som kraftpatriot med fædrelands
sange paa læberne? ... Og de spurte sine standhaftige
meningsfæller: Er det egentlig tegn paa historisk forstand,
nåar vi da er nøitrale? Og de la til: Dette er den sidste be
frielseskrig i den kamp, som begyndte med den franske revo
lution, den mellem nationaliteternes ret og erobrings
princippet; Tyskland indtar nu Napoleon’s plads. Derfor blir
nøitralitet forbrydersk.
Utenfor politikernes kreds var i Italien, som andensteds,
de kjøbmænd nøitrale og de bankierer, som tjente paa kon
trabande-trafik, de som eier bare det ene fædreland, det ved
navn Mammon; endvidere de som frygtet økonomisk tap
1 Nærmerebehandletavmigi«Deffywnrfeaar/7u/Jc/rede»(marsogapril-heftet).
357
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
