Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Machiavelli’s ord - II. Krisen, tvil som syke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
ved en krig, deriblandt endel literater, der som andensteds,
som tænker paa sit forlag utenlands, eller folk som frygtet
tapet av sit eget liv; endvidere de bestukne; og endelig det
brede arbeidende proletariat og bønderne, som er tilfreds
nåar de har brød, sin seng og jordflekken, de skal dyrke.
Men foruten disse og disse er selvsagt slet ikke faa i
landet, de er vel nærmest i stort flertal, utenfor dem var
der ogsaa en flok lærde, som heldet til nøitralitet, akademi
kere, professorer, som søkte objektivt at veie for og imot;
redelig, omstændelig, næsten pedantisk satte de tvilsmaalene
frem, regnet og veiet. Det var ofte folk som hadde faat sin
aandelige træning ved studium i Tyskland og skyldte dets
videnskap sin metode; blandt dem hørte landets største, om
ikke netop mest italienske literaturhistoriker, Benedetto Croce
i Neapel, og vel hele hans literære skole. Blandt de
nøitrale findes ogsaa formummet materialisterne; der gik
Giolitti, regnemesteren, som saa tit har lagt sin forfarne lab
over sindene: Ingen sentimentalitet! sa de; hver maaned i
krig vilde koste os en 60000 mand og 4 å 600 millioner fres. ; og
der er i «Italia irredenta» ca. 700000 italienere, oldinger og barn
iberegnet, som skal befries! de blir saamen dyrekjøpte paa et
B—lo maaneders felttog. Det er jo avsind at føre krig, hvis
vi kan opnaa hvad vi ønsker uten den. Og i ethvert fald : hver
dag, vi venter, er et vundet slag. Saaledes ræsonnerte de.
Ellers kjender man jo noksom de konkrete spørsmaal,
hvorom forhandlingerne disse maaneder har dreiet sig
grænsereguleringen . . . Trento, med sin vin, silkeavl, frugt
og fædrift, hvor Østerrike fortysker med vold og magt . .
det øvrige «Italia irredenta»: Istrien, hvor tysk race-politik
kunstig har indplantet slaviske kolonier for at kvæle det
italienske element . . . Trieste, byen med de store muligheter
som trafik- og industri-by, men som Østerrike holder nede,
fordi kjøbmændene er italienere . . . Pola, Fiume, som ty
skerne overfylder med magyarer, idet de snedigen har lagt
byen ind under det politisk agterutliggende Ungarn . .
øerne og særlig byen Zara paa den dalmatiske kyst. Jeg
regner bare op spørsmaalene, slik som de diskuttertes utover
vinteren.
Men tvilene meldte sig ved Dalmatien, hvor jo land
befolkningen og hele oplandet er rent slavisk-kroatisk dei
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
