Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Machiavelli’s ord - II. Krisen, tvil som syke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
qgn Hans E. Kinck.
stormagt talte; da tar selve det gamle Byzans under slaweer
nes styre op konkurransen med sin fordums rival Rom.
Men saa svarte det resignert: Likevegten i Middelhavet eksi
sterer nu engang allikevel ikke længer; Italien er ikke cfleets
herskerinde, Frankrike tok Tunis, England tok Ægypten; ffor
at redde siumperne gjælder det bare at ordne os saa godt
vi kan, med dem som nu skal skifte Tyrkiet imellem s>ig.
Desuten: hvad interesse har vi i orienten? Skal man optræede
der, trænges kapital; men det har vi ingen overflod paa
det er bare arbeidskraft vi kan eksportere. Og ellers er
Lilleasien slet ikke saa fabelagtig rikt, som man vil gjrøre
det til. ... unt
Saadan svinget diskussionen frem og tilbake, det hagflet
med spørsmaal og med svar. Folkets betydeligste mæind
skrev eller talte imot hverandre; før jul er i grunden aille
synsmaater lagt frem og behandlet. Og saa begynder de at
tygge op igjen sine tvil, utfører spørsmaalene endnu mere
haarfint. Man hadde fundet sig en eklektisk formel: «Itahems
hellige egoisme», som de syntes tok situationen paa eggjerø;
de var stolte av fundet, den var som formel ny i histonæn,
den smagte da ikke av forloren altruisme. Og i kraft av dien
kunde man forhandle baade med Österrike og med ententen.
Det var ikke ridderlighet netop, indrømmet de. Men hv/or
var ridderligheten egentlig i denne krig? I Belgien? paa øst
fronten? . . . Desuten var der præcedens i historien for odet
at opnaa noget uten direkte deltagelse i konflikten: Drog ik;ke
i sin tid endog Preussen’s Fredrik den store denslags fordel av
nøitralitet? Og Österrike, opnaadde ikke det at «administrere >
Bosnien og Herzegovina ved den russisk-tyrkiske king
1877—78 uten at spendere saameget som en draape blod?
Men en dag tok de selve formelen op til behandlimg:
«il sacro egoismo», hvor alle midler er tillått, er ikke ufarlhg
Den er tveegget. Paa den faar vi alle til fiender: vi isoleræs!
og kommer ikke med ved nogen fredskongres. Var det dces
uten i grunden ikke ogsaa il sacro egoismo, som nu i Belguen
for bestandig ødelagde verdens-sympatien for tyskerne?
Ti for det første: seiv om vi kan presse Österrike til at avsttaa
alt hvad der er italiensk talende, faar vi derfor beholde en
slik paatvungen gave for tyskerne, hvis de seirer? seiv om
vi saa overtok og besatte det nu straks? . . . Dernæst: taper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
