Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Lexow: Professor Dietrichson og kubismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Professor Dietrichson og kubismen.
mm mening allerede er foregaat, nåar jeg sier, at «virke
hgheten har været gjennemsøkt» og at «alt har været be
handlet». Jeg mener derimot med mine uttalelser, hvis det
er nødvendig-at forklare det, at malerkunsten ikke er istand
til at finde væsentlig nye problemer eller naa væsentlig videre
i llluderende virkelighetsgjengivelse, og at den derfor nn
snart maa være færdig med at tygge drøv paa Goethes «fri
sene grune Weide». Men Ia mig gjenta det: det betyr ikke,
at man aldrig skal male landskaper mere, men det betyr, at
vi forhaabentlig snart slipper at faa se flere daarlige kopier
av naturens skjønnet. For den kan malerkunsten nu en
gang aldrig naa. Maatte den snart forståa, at den har andre
værdier at arbeide med.
Hvad nu professor Dietrichsons andet avsnit angaar, hvor
han skildrer impressionismen som den moderne kunsts histo
riske bakgrund, saa er dertil at bemerke, at han ikke har
«ie for, at den moderne malerkunst først og fremst er en
reaktion mot impressionismens kunstidealer. Det er sandt
nok, at impressionisternes farvedekomposition har betydd
overordentlig meget for moderne farvekunst; men dette er
allikevel ikke det samme, som at vore dages malerkunst er
en direkte fortsættelse av den forutgaaende periode. Den
kunst, som frembringes idag, lar sig ikke forklare saa enkelt
men maa sees paa bakgrund av den evige strid mellem for
skjellige kunstidealer. - I dette avsnit vier professoren
ogsaa fotografiens forhold til den naturalistiske kunst en
iængere omtale. Han mener, at det er feilagtig at si, at
fotografien - - seiv i fremtiden kan erstatte den naturali
stiske kunst, for det første, fordi blot kunsten kan «hæve
dette virkelige til sandhet - til skjønnet», for det andet, fordi
kunsten kan gjengi bevægelsen, hvad fotografien ikke kan.
professoren forsvarer altsaa den naturalistiske kunst med at
si, at den ikke er naturalistisk og med at si, at den
er mere naturalistisk end seiv fotografien. Det hele blir en
smule broget, förekommer det mig. Saken er selvfølgelig i
virkehgheten den, at professoren likesom jeg igrunden
aldrig har kunnet forlike sig med den rendyrkede natural
isme ; derfor forsvarer han til at begynde med ikke den, men
tidhgere kunstretninger, der staar i et meget uklart forhold
til naturalismen, saa uklart, at deres idealer kun kan uttryk-
393
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
