Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Lexow: Professor Dietrichson og kubismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Lexow.
kes med prof. D.s dunkle ord: «at hæve dette wrkehge til
sandhet». Hvad nu naturalismens fremstilhng av bevægelsen
angaar, saa er vi vel igrunden alle ogsaa prøt D.
enige om, at det var et mislykket eksperiment. Og fotogra
fiens forhold til bevægelsen er jo blit et helt andet efter
kinematografens opfindelse. Naar prof. Di slutten av
avsnittet benytter anledningen til et kraftig utfald mot alle
«graue Theorien», kan jeg ikke undlate at gjøre opmerksom
paa, at disse utfald ikke paa nogen maate rammer mig, jeg
har seiv i likesaa sterke ord tat avstand fra alle posi
tive ’moderne kunstteorier. Enhver, som læser min trem
stilhng av saken (s. 264-265), vil kunne overbevise sig
herom. , .., , Anr.
Indtil dette punkt har professor Dietrichsons artikel dog
en viss sammenhæng med de meninger jeg har fremsat.
Men i 3die avsnit kommer han ind paa et helt andet spors
maal, som jeg ikke har berört. Jeg vilde heller ikke nu gaa
ind paa det, hvis ikke professoren hadde git sin fremstilhng
en form, som tydelig tilkjendegir, at han betragter mig som
en representant for de anskuelser, han der angriper. Han
sier saaledes: «Her skilles vi, som tror, at kunsten er til
baade for sin egen og for livets skyld, fra dem, som tror a
den blot er til for sin egen skyld., At dette skal være «det
store skille» mellem prof. D. og mig, maa jeg protestere mot
saa kraftig som paa nogen maate mulig. Det par ikke an
at si om en mand, at han ikke har sans for kunstens
«almenmenneskelige kulturopgave», fordi om han nar en
anden opfatning av, hvad der er værdifuldt i kunsten. Jeg
tør paastaa, at jeg har likesaa hoie tanker om kunstens livs
berikende evne som professor Dietrichson har, og jeg kan
helt ut slutte mig til de ord av Robert Schumann som pro
fessoren citerer: «Det vilde for mig være en liten kunst,
det som blot klinger, men ikke samtidig har tegn og sprog
for det indre sjæleliv.» Men mig förekommer det at de
ord langt skarpere kan rettes mot den kunstanskuelse, som
ikke vil gi kunstnerpersonligheten frit spillerum, men gir
ham besked om at holde sig pent til modellen end mot
den som sætter kunstnerpersonligheten föran alt andet.
«Pläds for alle, det er fri kunst.» Ja, det er jeg saa inderlig
enig i La den, som vil og kan, uttrykke sin personlighet i
394
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
