Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Naturforskning og livssyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naturforskning og livssyn.
Ogsaa det er for mig en uangripelig sandhet, som jeg
clog ikke tør kalde like logisk indlysende for enhver, som
den om tilværelsens hensigt. Jeg vil nærmest kalde den en
erfaring.
Men mig synes den ogsaa logisk sikker nok. Og den
uhyrlige belysning, den i vore dage faar, burde kunne aapne
oinene paa den blindeste. Kan der tænkes noget, som mer
strider mot tilværelsens hensigt end krigen med alt dens myr
deri og al dens ødelæggelse? Det er, som om en eneste
stor sindssygdom hadde besat menneskeheten!
Hvad sygdom og død angaar, da staar vi sikkert i de
Heste tilfælde uforstaaende overfor dem. Om sygdommens
aarsak vet vi sørgelig litet. Vi vet, at ørsmaa levende vas
sener fremkalder difterit, syfilis, sovesyke, stivkrampe, tuber
kulose osv. osv. Men dermed er egentlig bare den halve
sandhet sagt. Vi kan ikke forklare, hvorfor Per faa syg
dommen og ikke Paal, hvorfor den ene dør og den anden
ikke. Og tænk paa tuberkulosen. Den er saa almindelig, at
en norsk læge for nogen aar siden paa en doktoravhandling
om dette emne kunde sætte som motto følgende uttalelse av
en tysk forsker: «Ein Bischen Tuberkulose hat am Ende
Jeder.» Men hvorav kommer det da, at det ene barn dør
tidlig av en tuberkuløs hjernebetændelse, det andet faar de
forholdsvis godartede kjertler, det tredje led-, det fjerde og
temte lungetuberkulose, som den ene overstaar og den anden
dør av?
Sikkert har det sidste i hvert fald sin væsentligste for
klaring ide kaar, barnet lever i. Dr. Frølich har vist at
av folkeskolens barn har 83.8 % tydelige tegn til at ha eller
ha hat tuberkulose.
Det er indlysende, at fattigdommen har sin del av skyl
den. Det liv, som føres ien 6—B-barns familie iet bakgaards
rum uten sol og paa knap kost, er saa fjernt som vel mulig fra
det, vor krop kræver. Det er ikke nogen helt urimelig paa
stand, at det vilde være sundere at bo som stenaldersfolk.
Og spør vi os seiv, om vi ikke paa mange hold i vor
maate at leve paa har fjernet os altfor meget fra det, som er
naturbestemt for os, maa vi utvilsomt svare jo. Naturen
har sine egne love, som det ikke lønner sig at
handle mot, hvor meget end civilisation og moder kræver
431
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
