Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik A. Th. Dedichen: Naturforskning og livssyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik A. Th. Dedichen.
det. Hvad skal man saaledes si om kvindens klædedragt?
Eller om det ensidige stueliv uten kropsarbeide, som saa
mange fører, for ikke at tale om det dræpende dagdriverliv,
som mangen rigmand hengir sig til? Mennesket maa
ha legemlig arbeide, skal det holde sin krop
sun d, og det betyder litet, at den enkelte kan sætte sig ut
over dette krav i hvert fald tilsyneladende uten at bøte for
det. I flere slegtled gjøres det ikke ustraffet, selvom arbeidet
erstattes med lek, som kaldes sport.
Der er et omraade, hvor tidens krav til et dannet men
neske fra naturforskersynspunkt maa staa som mere fornufts
stridige end kanske noget andet sted, et vanskelig og
yderst ømtaalig omraade. Det er kjønslivet. Moralen kræ
ver, at det bare skal tillates levet i egteskap, men forholdene
gjør det umulig for andet end undtagelserne at indtræde i
egteskap før mange aar efteråt det efter naturens orden burde
være stiftet. Baade sjælelig og legemlig betyr dette et spild
av kræfter, og dette spild er sikkert større end mange har
raad til. Et fuldgyldig bevis herfor lar sig endnu ikke føre,
men eiendommelige iagttagelser, som den fysiologiske forsk
ning i de seneste aar har gjort, maa vække til eftertanke.
Det hadde længe vakt sindssygelægernes opmerksomhet,
at de fleste og sværeste sindssygdomsformer paa én und
tagelse nær, som har en anden forklaring - - brøt ut i aarene
mellem 15 og 25. En anden farlig alder møter man om
kring 50-aarene. Det kunde ikke undgaa en, at det just er i
disse aar, kjønslivet begynder og slutter. Og en sammen-
hæng var jo tænkelig.
Saa begvndte fysiologien at arbeide med noget, den kaldte
den indre sekretion. Vor krop har en hel række redskaper,
hvis opgave det er at utsondre væsker, vi skal utnytte eller skille
os av med. Spyttet, mavesaften, galden, melken, urinen osv. er
allesammen lavet av saadanne kjertler. Men mankjendte ogsaa
en hel del kjertler, som tilsyneladende ingen saadan saft
lavet, og som heller ingen utførselsgang havde. Længe var
deres hensigt os ganske gaadefuld, indtil man blev opmerk
som paa, at tapet av dem fremkaldte svære sygdomsbilleder.
En lang række forsøk paa dyr aapnet nye utsyn av den aller
største belydning for den lidende menneskehet, og bare disse
forsøk burde være nok til at bringe til taushet alle de under-
432
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
