Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorleif Grüner-Hegge: Om telepati og clairvoyance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Telepati og clairvoyance.
MaximihanPertyi forrige aarhundrede finde en forklaring
av fjernsyn og fremsyn, som i hovedsaken gaar ut paa føl
gende: Sjælelivet har to sider, en dagside og en natside,
vaakne normale tilstande og magiske tilstande, som motsva
res av to verdener: sanseverdenen og den oversanselige ver
den. Dagsbevisstheten mottar paavirkninger gjennem de ydre
sanser, øine, øren osv. og skaper sig en lysets, farvernes, for
mernes rummets, de legemlige gjenstandes verden; natbe
visstheten derimot, staar gjennem den indre sans, alsansen,
i forbindelse med den oversanselige verden, natbevisstheten
er ikke bundet til rum og tid, den er fjernsynt og fremsynt,
den samlede tilværelse i fortid, nutid og fremtid paavirker
alsansen. En slik magisk sindstilstand er drømmelivet, hvor
sjælens natside fuldstændig har fortrængt dagsbevisstheten.
Og de forskjellige midler til at fremkalde fjernsyn og frem
syn løser kun sin opgave, fordi de utslukker dagsbevisstheten
og vækker alsansen til liv og virksomhet.
Endelig vil jeg nævne, hvad vor berømte samtidige,
ri en ri Bergson, har at si om tankeoverføring. I 1913
blev den franske filosof valgt til præsident i det engelske
«Society for Psychical Research» og holdt i den anledning
en yderst elegant tiltrædelsestale. I denne kommer han
naturligvis md paa spørsmaalet tankeoverføring, erklærer at
tro paa dennes realitet og søker at forklare den ut fra sit
syn paa beyissthetens natur. Bergson hylder jo den opfat
mng, at hukommelsen og dermed hele det høiere sjæleliv
ikke er uløselig knyttet til hjernen. De individuelle bevisst
neter maa derfor heller ikke være saa klart adskilt, som de
maatte være, hvis de var ganske avhængige av hjernelivet.
«Det er meget mulig, at der mellem de forskjellige person
igheter foregaar en gjensidig paavirkning, som kan sammen
iibnes med endosmosen. Hvis denne endosmose eksisterer,
kan man tænke sig, at naturen har tat alle forholdsregler for
at nøiiralisere virkningen av den, og at visse mekanismer
har det specielle opdrag at trænge tilbake til det übevisste
de oplevelser, som fremkaldes paa denne maate; ti de vilde
være meget generende i det daglige liv. En og anden av
disse oplevelser vilde imidlertid kunne smugle sig ind, frem
loiatt nåar de hindrende mekanismer fungerte daarlig »
447
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
