Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Norsk protestantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norsk protestantisme.
og kunstneren i hende er blit grepet av den dype tragik i
denne pinefulde og nytteløse kamp mot livet.
Veronica Maiman og hendes mor hører begge til en art
kvinder, som Nini Anker gang efter gang er vendt tilbake til
i sine bøker. Vi har møtt nære slægtninger av dem i
Benedicte Stendals mor, i Per Haukebergs hustru og i flere
av personerne i novellesamlingen «De vaabenløse». Nini
Anker har engang faat øie paa denne kvindetype, og hun
har ikke kunnet slippe den, før det har lykkes hende at
komme til bunds i denne forunderlige blanding av enfold
og kvindelig gaadefuldhet. Med Veronica Maimans skikkelse
har hun løst opgaven. Nini Ankers bøker har aldrig hørt
til litteraturens lette eller likegyldige gods, de aabenbarte alle
en menneskekundskap og en sjælfuld humanitet, som gav
dem høi værdi, men de savnet den avgjørende digteriske evne,
det kunstneriske samsyn, som alene kan gi billedet liv. Med
hendes nye bok kommer hendes kunstneriske gjennembrudd,
og en hel og fuldstændig seier. Det kan nok være at denne
bok ikke med en gang nåar frem til de mange læsere, men
nåar det norske publikum engang lærer at fordre noget andet
av sine kvindelige digtere end verbalhor og opskjørtet omsorg
for alt mellem himmel og jord like fra barnetænderne til
«kulturen», da vil det ogsaa faa øie for de sterke og stolte
linjer i dette verk av en kvinde og en kunstner.
I Veronica Maimans mor møter vi den kvindetype, Nini
Anker endnu en gang er vendt tilbake til, i sin mest ordi
nære utformning. Hendes følelsesliv er likesom stanset i
veksten endnu før hun er ute over barneaarene ; og det skyl
des ikke ydre vold, hun vokste op i lune og lyse stuer, og
hun fik al den våre og kjærlighetsfulde omsorg, som menne
sker kan vise det dyreste de eier. Men hun orket ikke frem,
hun orket ikke bytte leken om med liv. Hendes ægteskap
blev lek, to fine og virkelighetsfjerne mennesker som lekte
en stille, bortgjemt idyl midt i en rastløs og larmende by.
Og da leken er slut, da hun med ett staar alene, er der et
barns raadløse fortapthet over hendes sorg. Det varer én
stund før hun er inde i en ny lek, en fattigere og glædelø
sere, men hun føler likevel hverken savn eller længsel, den
tar hende helt: Hun samler paa sekter og retninger og præ
dikanter, hun er ustanselig paa farten fra møte til møte.
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
