Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den uheldige valgordning av 1905 1906. gQS
gaa ifølge den übønhørlige «förvandlingens lov», som behersker
al politisk utvikling.
Forholdsvalget hadde jo desuten adskillig tid før 1905
gjort sit seierrike indtog ved vore kommunale valg, og i den
offentlige opinion utpeket sig som veien til den fremtidige
utlösning av det statsretlige valgkaos, man befandt sig i med
hensyn til f. eks. den underlige blanding av flermandsvalg
kredser (24) og enmandsvalgkredser (22), det forældede indi
rekte valg og flertalsvalget, den indskrænkede stemmeretm. m.
Man hadde ogsaa i 1892 set et grundlovsforslag om direkte
valg og forholdsvalg for en del av Stortingets medlemmer.
Men som det heter i Peder Paars det urimeligste kan ske,
«nåar saa beskikket er». Og nu lot det til at være saa beskikket,
at vi skulde rammes av den ulykkelige valgordning av 1905!
Blandt de urimelige argumenter, man tydde til for at
faa valgordningen av 1905—1906 istand, var den paastand
at man endelig maatte indføre det direkte valg; det var for
denne saks skyld, at man maatte gaa til en opdeling av lan
det i de 123 kredser, som liver bare skulde vælge én stor
tingsmand ved flertalsvalg. Herved opnaadde man at sætte
laas og bom for forholdsvalg, som jo forutsætter store valg
distrikter, hvert med flere stortingsmænd.
Men denne paastand har ophavsmændene seiv slaat saa
uttrykkelig ihjel som vel mulig. De 123 enmands-tingmands
kredser utstykket de i optil 10 a 12 valgsogn, hvis stemme
sedler skulde optælles i et centralkontor for kredsen. Men denne
optælling kunde da selvfølgelig likesaa letvint foretages for de
gamle valgdistrikters 4 eller 5 nye kredser. Og konstitutionsko
mitéen i 1905, som anbefalte de gamle valgdistrikters opstykning i
enmands-kredsene, har seiv imot saadan opstykning anført
følgende: «Samfærdselsmidlernes sterke utvikling og aviser
nes stigende utbredelse har bevirket, at forbindelsen mellem
de enkelte dele av amtet er blit lettere og livligere, og at
indbyrdes kjendskap til personer og forhold inden amlet er
blit større. Desuten har der dannet sig politiske partiorgani
sationer, som letter meningsutvekslingen og ogsaa under den nu
værende ordning (med større valgdistrikter) medfører samar
beide mellem vælgerne.» Meget rigtig! Vælgerne i hvilket
som helst av vore amter eller større byer kunde fremdeles
under det direkte valg og med forholdsvalg ha utgjort et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
