Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Berner.
valgdistrikt som før. Det direkte valg begrundet forsaavidt
ingen forandring ide gamle forhold. Der kunde videre av
komiteen været anført, at stortingskandidaterne nu pr. jern
bane, dampskib og automobil i valgtiden sammen med folke
talerne m. v. myldrer ut over alle byer og bygder for at gjøre
sig kjendt med vælgerne de socialistiske valgkandidater
i blodrøde automobiler og de andre partier i «biler» med
mindre skrækindjagende farver.
Enmandskredsenes talsmænd kan saaledes efter selve kon
stitutionskomitéens tilstaaelse ikke høres med den paastand,
at Gud skapte dette landet med stængende fjeld og fjorder og
snebræer m. v., foråt de forskjellige partiers vælgere i al
evighet skulde være indelukket inden enmandskredsenes trange
gjærder og forholdsvalg dermed være utelukket. Det var
saaledes intet som helst absolut intet som helst i veien
for at man samtidig med indførelsen at det direkte valg, ial
fald foreløbig, hadde opretholdt de gamle valgdistrikter, som
valgte fra 3 til 6 tingmænd, og der indført forholdsvalg, obli
gatorisk eller fakultativt.
Det direkte valg hadde jo desuten vælgerne i stor utstræk
ning visst at skalfe sig seiv længe før valgordningen av 1905
aapnet sin gavmilde haand; de hadde jo simpelthen gjennem
sine partiorganisationer direkte nominert sine tingmænd og
derpaa utkaaret de valgmænd, som vilde stemme paa dem.
Det var her saa meget mindre grund til at gjøre nogen poli
tisk tuskhandel ved at sælge forholdstalsvalgreformen mot at
faa vederlag i det direkte valg, man allerede før kunde skaffe
sig gratis.
Valordningen av 1905 gav sig ut for bare at være, som
det heter i Hanna Winsness kokebok, «en anden maate» at
lave stortingsmænd paa. Men i virkeligheten var det en hel om
veltning i vælgernes og Stortingets stilling den forberedte under
skin av at det bare var en «forandring i forretningsordenen».
I 1880 forsøkte man ogsaa at utgive statsraadernes deltagelse
i Stortingets forhandlinger for at være bare en forandring i
forretningsordenen, indtil Johan Sverdrup modig og greit la
sakens store og alvorlige rækkevidde frem. En «lurepolitik»
burde man været færdig med.
Det blev forresten heller ikke sparet paa lovord om, hvor
udmerkede resultater den nye forretningsorden skulde bringe.
606
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
