Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Den uheldige valgordning av 1905—1906
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den uheldige valgordning av 1905—1906.
Vælgerne skulde ved direkte at stemme paa mænd av sine
egne anskuelser faa en spore til en høiere politisk moral og
ansvarsfølelse, til interesseret deltagelse i valget og til at gjøre
Stortinget til et sandere uttryk for den oplyste folkeme-
ning m. v.
Man skulde da i det mindste ventet at vælgerne straks i
det første valg efter den nye valgordning vilde gaat mand av
huse til valgurnen for endelig engang som selvstændige bor
gere, befriet fra valgmændenes formynderskap, at kaare sin
repræsentant. Og det saa meget mere som de lykkelige begi
venheter i 1905 mere end nogensinde gjorde det til «en almen
borgerpligt» at skaffe landet en dygtig og sterk folkerepræsen
tation. Men hvad sker? Det var ikke mere end 56 pet. av væl
gerne, som deltok i valget ! x Dette varslet ikke netop saa
bra for den nye valgordning.
Det var vistnok saa, at valgene i 1906 forsaavidt hadde
tapt en del av sin interesse derved, at det unionelle spørs
maal, som før hadde reist den voldsomme kamp mellem
høire og venstre, nu var faldt bort. Men der var fremdeles
partimotsætninger av politisk og økonomisk karakter, som
maatte egge til deltagelse i valget. Men valgordningen stængte
for deltageisen., Store grupper, som visste, at de ikke kunde
samle den fornødne halvdel + 1, fandt det faafængt at umake
sig til valgurnen. Der var videre opfordret til en «samling»,
d. v. s. til at slutte valgalliancer med opgivelse av egen po
litisk mening. Selvstændige mænd, som under et forholds
valg vilde møtt i bevisstheten om dog i det mindste at faa
en av tingmandspladsene, holdt sig nu borte. Flertallets
princip er som Ludvig den 14des : «L’etat c est moi», d. v. s. fler
tallet alene skal raade, mindretallene skal holde mund. Og
nåar staten er likeglad med mindretallet, saa blir mindretal
lene ogsaa likeglade med at opfylde sin borgerpligt ved valg
urnen.
Saaledes syntes det allerede fra det første valg under den
nye valgordning at være indvarslet en politisk indifferentisme,
en slaphet og ansvarsløshet likeoverfor valgets utfald. Men
den politiske avslappelse maatte komme udmerket tilpas for
demagoger og politiske spekulanter. Det er netop blandt de
1 D. v. s. i førsteomgang: stemmegivningen ved omvalgene kan man, som
senere skal vises, av flere grunde ikkc fæste sig ved.
607
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
