Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: «Det blinde haab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Chr. Collin.
betale hele Tysklands og alle de tyske enkeltstaters statsgjæld
i 1908 eller 1910.
Det förekommer mig at være «en til visshet grænsende
sandsynlighet» for at Europas folk ikke i længden vil være
villige til at betale den slags løpende mulkter. De vil under
denne krig og utvilsomt længe bakefter føle et økonomisk
pres, hvis aarsaker de vil søke at efterspore. For at undgaa
et fortsat tryk, gjennem ny kaprustning og ny krig, vil Eu
ropas folk aldeles ikke være nødt til at tro fuldt og fast paa
nogensomhelst freds-«utopi». De kan nøie sig med det blinde
haab om at det kanske vil lønne sig at forsøke en
anden ordning. De vil, som nærsagt alt levende, uvilkaarlig
vende sig mot lyset, strække sig ut i den retning hvol
der synes at dæmre en ny dag. De vil utvandre til et lovet
land, selv om reisen synes baade lang og risikabel.
Jeg kan tænke mig at mange under denne krig vil be
gynde at undres over, om ikke nutiden lider av et lignende
misforhold som det der gjorde at oldtidens by-stat paa et
visst trin i økonomisk og anden utvikling begyndte at svigte
i sammenføiningerne og vise sig utjenstdygtig. Der er god
grund til at tro, at nutidens saakaldte nationale stater som
forøvrig i de allerfærreste tilfælde er heltut nationale er
ganske i den samme pinlige stilling som oldtidens by-stater
paa et visst tidspunkt; de er for snævre til at passe til de
behov, som følger av det økonomisk-tekniske livs vekst.
Jeg er derfor tilbøielig til at tro, at de fredsvenner tar
feil, som ikke tør eller vil sætte maalet høiere end til et
meget løst statsforbund av store og smaa stater. Et løst
statsforbund vil neppe gi den fornødne tryghet for bevarelsen
av arbeids- og handelsfred og for den fulde utvikling av en
økonomisk arbeidsdeling mellem landene. Det undrer mig
om det ikke skulde være langt mere praktisk at ta skridtet
fuldt ut med én gang og prøve at danne en menneskestat,
hvori de enkelte folkeslag er næsten likesaa fast forbundne
som de enkelte stater i den store nordamerikanske republik.
Altsaa en tæt sammenknyttet forbundsstat hellere end et stats
forbund.
Sprogforskjellen gjør vanskeligheter. Ganske vist. Men
sprogforskjellen mellem jordens kulturfolk er i sig selv en
av de hindringer, som ialfald til en viss grad vil maatte
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
