Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: «Det blinde haab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«Det blinde haab.»
fjernes. De «nationale» sprog passer likesaa litt som de (delvis)
nationale stater til en verdensindustri og verdenshandel med
jordomslyngende sambaand.
De adskilte sprog er opstaat ved mangel paa samfærdsel
og bytteforbindelse. De vil tape en større og større del av
sin funktionsdygtighet, efter hvert som denne mangel op
hører. De medfører sporbrud og en ofte usigelig møisom
melig omlastning av vore høieste værdier, naar de skal flyttes
fra folk til folk. En stor del av disse værdier gaar endog
for mottageren tapt ved omladningen.
Mange vil mene, at det ikke alene er en vild og fortløien
tanke at ville tilbaketrænge de nationale sprog; men at
denne tankes virkeliggjørelse vilde gjøre verdenskulturen
usigelig meget fattigere. Ingen vil dog kunne negte, at der
fra den tekniske kultur og fra hele den paa energilæren byg
gede naturopfatning utgaar et voksende tryk i denne retning.
Sprogkløvningen viser sig mere og mere uøkonomisk. Og
der kan ikke være den ringeste tvil om, at det er sprogfor
skjellen, som i mange tilfælde mere end noget andet hindrer
samfølelse og venskap mellem folkene. Ofte er det sprogstrid,
som ligger til grund for de «nationale» antipatier. Det er
saaledes ikke alene «materialistiske», men fuldt saa meget
ideelle behov, som øver et stadig voksende tryk i retning av
et verdenssprog. Længselen elter et fælles sprogbaand, den
religiøse endnu mere end den økonomiske trang til at tale
gjennem traadløs fjernledning med mennesker paa hele jordens
rund vil sprænge sig vei som en naturmagt og skape sig det
nødvendige organ.
I oldtidskulturens utviklingsløp maatte alle de adskilte
græske . maalfører vige plads for et «fællessprog», som væsentlig
var utgaat fra Athen. I Romerrikets velmagtstid var den
mediterrane kulturverden delt mellem to venskabelig konkur
rerende verdenssprog, latin og græsk. Sandsynligheten taler
for at organisationen av en verdensstat vil mægtig fremskynde
den allerede nu paagaaende kappestrid mellem to eller tre
verdenssprog, hvorav muligens et enkelt med tiden vil vinde
overhaand.
De som mener at en saadan utvikling ligger langt, langt
borte, hinsides blaanende fjelde, förekommer mig at under-
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
