Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHOLDSVALG.
Da riksförsamlingen paa Eidsvold den 10. april 1814 møtte
til sit grundlovsarbeide, var der blandt Europas omtr.
60 stater bare fire, som blandt sine styreorganer talte folke
repræsentationer (England, Sverige, Schweiz og Ungarn). I
Amerika var det bare de nordamerikanske stater, som hadde
saadanne, I de andre verdensdele kjendtes de ikke.
Nu derimot er der snart sagt ikke nogen stat, som gjør
krav paa at regnes for mere end halvcivilisert, uten at den
har folkerepræsentation. Seiv Tyrkiet og Rusland har maat
tet bøie sig for nødvendigheten av at lytte til «folkets røst»
fra nationalförsamlingen. Hele Amerika fra staterne ved Syd
polhavet til de ved Nordpolhavet har sine storting. I Asien
har Japan, Kina, Persien fulgt Europas og Amerikas eksempel.
Endog i Afrika har den franske revolutions declaration des
droits de Vhomme et da citoijen fundet gjenlyd.
Naturligvis avviker de konstitutionelle forfatninger og
deres ordning av nationalforsamlingerne meget fra hinanden
baade i form og indhold, trods deres fælles ophav England.
Der er blandt dem endog enkelte, som efter vore begreper
ikke kan sies at fyldestgjøre de krav, som maa stilles til en
nationalförsamling. Men det gjælder vel omtrent alle national
forsamlinger, at de er paa fremmarsch; de i baktroppen fol
ger ogsaa efter.
I de mest fremskredne av de civiliserte lande foregaar der
jo netop nu for vore øine et ihærdig og maalbevisst arbeide
med at befæste folkerepræsentationerne. Og i saa henseende
spiller en forbedret valgordning en fremskutt rolle. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
