Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholdsvalg,
jo navnlig gjennem sine nationalforsamlinger, at folkene mest
direkte og sterkest kan øve sin indflydelse paa statsstyrets
«hvad og hvorledes». Derfor blir da ogsaa valgmaaten selve
kjernepunktet i förtätningen.
Dette oversaa rigtignok baade Eidsvoldsforsamlingen og
de fleste grundlovgivende forsa mlinger. De trodde, at nåar
der bare blev skaftet en nationalförsamling, saa kunde det
være omtrent som det vilde med valgmaaten.
Nu er det omsider gaat op for nogen liver, at selve valg
maaten er en ganske anderledes stor sak. Man er i fuldt ar
beide med at gjenoprette, hvad tidligere var forsømt. I sin
sidste grund hitrører vistnok ogsaa de harske ord, man oftere
hører mot nationalforsamlingerne, netop fra misnøien med
den bakvendte valgmaate, som saa uretfærdig lar store grup
per av meningsberettigede medborgere urepræsenterte eller
holder saa mange av de bedste borgere borte fra deltagelse
i valgene og fra sæte i nationalforsamlingerne. Misnøien med
eller mistilliden til valgordningen undergraver tilliden til natio
nalforsamlingerne. Og det er magt i en bevægelse, som har
retfærd til sin støtte og sand folkefrihet til sit maal.
Arbeidet for forholdsvalg er særlig for vort lands ved
kommende et arbeide for at festne den institution, som gjen
nem tiderne har været «vort nødanker i farens stund» og som
den 7. juni 1905 samlet hele det norske folk om sig.
Vi har vænnet os til at tro, at vort fedreland har væ
ret et foregangsland i politisk utvikling, og særlig langt forut
for vore nærmeste granneland Sverige og Danmark. Men paa
valgordningens omraade er vi nu slemt agterutseilet av dem
begge, foruten av mange andre.
Danmark har som bekjendt æren av at være foregangs
landet i praktisk anvendelse av forholdsvalget; den danske
minister Andræ fik det gjennemført i helstats-riksraadet i
1855. Efter de langvarige forfatningsrider har Danmark en
delig den ste juni 1915 faat en ny grnndlov, bygget paa demo
kratiske principper og med en noksaa vidtgaaende tilslutning
til forholdsvalg-reformen. Landstinget vælges saaledes for
en del i faa, store valgkredser ved forholdsvalg (men av valg
mandskollegier); de 18 øvrige av Landstingets medlemmer
vælges ved forholdsvalg av sidste landsting i valgperioden. Til
Folketinget vælger Kjøbenhavn og Fredriksberg ved forholds-
39
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
