Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholdsvalg.
belgiske deputerte Van de Walle, som i 1910 har forbedret
den. (En utførligere fremstilling lindes hos Lachapelles : La
representation proportionale s. 221 fig.)
I Sverige blev, som det vistnok vil huskes ogsaa paa vest
siden av Kjølen, av Riksdagen 1909 indført forholdsvalg til begge
riksdagens kamre. Dermed endte en langvarig forfatnings
strid paa en maate, som er til stor ære for vore svenske
brødre. Den norske minister i Stockholm har ien skrivelse
til det norske utenriksministerinm av lste febr. f. a. bl. a. ut
talt: « Systemet har paa en udmerket maate bragt det
til, at Riksdagen er et sandt uttryk for den politiske stilling,
som findes blandt urvælgerne. Jeg tror ikke, at nogen
her i Sverige vil gaa tilbake til det gamle system. Man har
heller den tilbøielighet at ville utvide forholdsvalgmaaten til
stadig flere omraader.» Første kammers medlemmer vælges
av landstingene (nærmest vore amtsting), som imidlertid ogsaa
vælges ved forholdsvalg, idet forholdsvalgmaaten ogsaa er
gjennemført ide svenske kommunevalg. Der er bare den
hake ved tingen, at ved kommunevalgene kan godseiere og
rikmænd ha indtil 40 stemmer hver; stemmeretten er nemlig
graderet elter skattebeløpene (se lov av 26de mai 1909 § 11).
Det blir saaledes et noget eiendommelig forholdsvalg, idet
pengemagten kan faa en ganske uforholdsmæssig indflydelse
paa valget. Men der er nu begyndt en sterk kamp mot denne
levning fra fortidens føidalvæsen. Andet kammers tingmænd
vælges i 56 valgkredser, som hver vælger fra 3 til 6 ting
mænd (Stockholm og Göteborg dog 7). Det fortjener endelig
at fremhæves, at by og land stemmer sammen i hver kreds
(undtagen i nogen storbyer, som danner egne valgkredser).
Det er forøvrig reist krav paa større valgkredser, ialfald der.
hvor repræsentanttallet nu er indskrænket til 4 eller der
omkring.
Finlands valgordning er fra samme aar som vor, nemlig
fra 1905—06, men er en fuldstændig motsætning av vor. Den
gjennemførte forholdsvalg med faa store valgkredser (15), som
hver vælger fra 10 til 23 tingmænd (undtagen én, som bare
vælger 6, og én (Lapmarken), som bare vælger 1). Finlands
«herjade standard» vaier vistnok ikke idag længer over et frit
folk! Men valgordningen har dog ved sine heldige regler vakt
41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
