Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. E. Hörnor.
megen opmerksomhet utover i alle lande, hvor forholdsvalg
staar paa dagsordenen.
For dem, som ogsaa her hjemme folger de statsretslige
institutioners utviklingsgang, vil det ikke være ukjendt, at
Schweiz hører til foregangslandene ogsaa paa forholdsvalgets
omraade. Denne ordning blev allerede i 1890 indført i
kanton Tessin. Siden har 9 kantoner fulgt i samme fotspor.
Og det ser ut til, at den tid ikke er fjern, da forholdsvalget
ogsaa vil raade grunden ved valgene til forbundsforsamlingen
(det samlede Schweiz’s nationalförsamling). Der har i de senere
aar allerede været avholdt to folkeavstemninger om saken,
og den sidste i 1910 viste en saa sterk fremgang, at over
142 000 schweizerborgere i 1913 tog initiativ til at faa en ny
folkeavstemning. Forbundsraadet (forbundsregjeringen) uttaler
sig vistnok i sin betænkning av 14de mars 1915, likesom for
rige gang, imot reformen; det fremhæver bl. a. de formelle
grunde derimot, idet 7 kantoner (som tildels ikke er stort
større end flere av vore prestegjeld) har saa faa stemmebe
rettigede, at de ikke kan vælge mere end 1 eller 2 tingmænd
til nationalraadet, og 2 kantoner ikke kan vælge mere end 3.
Forholdsvalget kan saaledes vistnok ikke indføres i alle
landets kontoner, forsaavidt angaar valg til forbundsforsam
lingen. Saavidt vites har saken, vistnok paa grund av
verdenskrigens mangehaande forstyrrelser, endnu ikke været
forelagt til folkeavstemning.
Blandt de første i rækken av de lande, som har sat
yalgordnings-reformen paa dagsordenen, maa videre nævnes
England. Det har ikke alene været alle frie forfatningers
mønsterland, men har ogsaa fostret de mænd, som først
hragte forholdsvalget frem i den almindelige statsretslige debat
(Thomas Hares skrift om forholdsvalg utkom i 1859, og John
Stuart Mill knæsatte det i sit bekjendte skrift om det repræ
sentative styresæt). Efteråt flertalsvalg i enmandskredser der
som andetsteds mere og mere var kommet i miskredit, blev
der i 1908 nedsat en kgl. kommission for at utrede spørsmaa
let om valgsystemerne. I sin indstilling av 1910 uttalte kom
missionen, at forholdsvalg var en praktisk og principielt bra
ordning for kommune- og underhus-valg. Men heter det
flertallet i kommissionen var ikke forberedt paa «nu og her»
at foreslaa forholdsvalg for det britiske underhus. Dog
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
