Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. E. Berner: Forholdsvalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forholdsvalg.
hvad sker? Dette britiske underhus stod pludselig i 1912
likeoverfor et andet kategorisk «nu og her», da den irske selv
styrelov blev forelagt. Enstemmig knæsatte Underhuset, at det
irske senat skulde vælges ved forholdsvalgmaaten; de 4 pro
vinser skal vælge fra 14 til 6 senatorer, ialt 40. Og med 311
stemmer mot 81 besluttet det videre, at ogsaa det irske under
hus skulde bygges paa forholdsvalg, forsaavidt der i kredsen
skal vælges mere end 2 tingmænd. Da imidlertid valgkreds
ordningen for valg til det britiske underhus (i London) skal
vedbli at være gjældende, vil forholdsvalget, foreløbig ialfald,
kun komme til anvendelse i de 8 valgkredser, som sender 3
eller flere tingmænd. Denne seier for det irske forholdsvalg
antages imidlertid at gi et godt varsel om, at denne valgmaate
ogsaa kommer paa dagsordenen ved den forestaaende reform
av det britiske over- og underhus. Arbeidet for forholdsval
get vil ganske sikkert, sies der, med fornyet kraft bli fortsat
efter verdenskrigens slut. Valgreformen har tilhængere i alle
partier, konservative, liberale og arbeiderne. Dertil kommer,
at forholdsvalgmaaten har tilslutning i de engelske kolonier,
som ogsaa her vil virke tilbake paa moderlandet. Fra Eng
land vil nok forholdsvalgbølgen atter gaa videre over verden.
Det faar imidlertid være nok, hvad her er anført om
valgreformbevægelsen i de enkelte lande. Det skulde bli for
vidtløftig her endog i kortest mulige ordelag at nævne alle de
europæiske samfund, som enten har indført forholdsvalget
i sine institutioner eller har bragt denne valgmaate saa langt
gjennem forhandlinger i regjering eller nationalförsamling, at
man kan gjøre regning paa, at dens gjennemførelse i en eller
anden form er nær forestaaende. Man vil ogsaa gjennem den
store literatur, som denne sak har kaldt tillive, lettelig over
bevise sig om, at den offentlige opinion stedse sterkere sam
ler sig om den erkjendelse, at det er blit en vital betin
gelse for det repræsentative system, at det godkjcn
der mindretallenes retfærdige krav paa at bli repræsentert
gjennem en valgmaate som forholdsvalgets.
Som i den tidligere artikel i «Samtiden» sagt, er forholds
valg nn ogsaa blit et av de mest aktuelle spørsmaal i norsk
politik. Et vidnesbyrd herom er ogsaa de for det nu for
samlede Storting foreliggende grundlovsforslag om forholds
valg. Efter Stortingets anmodning er forholdsvalg-spørsmaalet
43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
