- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtyvende aargang. 1916 /
64

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Smith: Seneca, kunstner og filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SENECA, KUNSTNER OG FILOSOF.
Den svenske literaturkritiker Fredrik Böök har i sidste
hefte av Samtiden paany diskutert spørsmaalet om
grundtanken i La Rochefoueaulds moralske maximer, og han
er blit staaende ved den opfatning, som vistnok altid har
været gjældende, at La Rochefoucauld søker at vise, at den
rene uforfalskede egoisme er bevæggrunden for alle vore
handlinger, seiv for de tilsyneladende mest uegennyttige. Like
saa eiendommelig som det er, at et moraliserende skrift
præker en saa nedslaaende lære, og denne lære alene, likesaa
naturlig förekommer det mig, at en artist som La Rochefou
cauld netop forkynder den moralske sandhet, som hvis
det er en sandhet i virkeligheten vil bryte al moral ned.
Det aksiom som synes at være bindende for enhver kunstner
kunsten for kunstens skyld vil ogsaa g.jælde for stil
kunstneren ; ogsaa nåar han præker moral, er det ikke for
moralens skyld, men for at øve sin kunst og tilfredsstille sin
kunstneriske stolthet. La Rochefoucauld sier seiv i en av
sine maximer, at filosoferne, og fremfor alle Seneca, paa
ingen maate har utryddet lasterne ved sine foreskrifter, de
har bare brukt dem til opbyggelse for hovmodet. Det er
mulig, at jeg misforstaar denne sætning, men kan den ikke
opfattes som en bekjendelse av forfatterens eget standpunkt?
Den moraliserende sandhet er jo i sin enkle og likefremme
form en litet underholdende læsning, den er saa sand, saa
sørgelig og saa velkjendt, hvadenten den optrær som forma
maning eller som advarsel, enten den gir os et billede av
vore feil, eller den viser os de følgeværdige forbilleder. Men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:43:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1916/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free