Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Smith: Seneca, kunstner og filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Samtiden. 1916
Seneca, kunstner og filosof.
nåar den virker overraskende og uventet og helst nåar den
tilspidses til et paradoks, er der intet som blender og frap
perer som den: hemmeligheten ved et paradoks er jo, at det
samtidig tilslører og markerer, og ingen paradokser gouteres
som de, der indeholder de banaleste sandheter.
Det er derfor intet at undre sig over, at viddets mestre
ynder at moralisere, det er let og det er taknemmelig: folk
morer sig, og de indbilder sig, at de opbygges. Men i virke
ligheten efterlater disse moralske diseurs et koldt indtryk;
man har større glæde av at citere dem end av at læse dem,
man merker, at de ikke opsøker de etiske sandheters om
raade av en hjertets brændende trang, men for at finde en
tumleplads for sit talent; hvad de gir os, er fyrverkeri, ikke
en ild som värmer. Derfor er deres sentenser ofte mere
frapperende end rammende, og deres velturnerte vendinger i
almindelighet saa negative i sit indhold ; de slaar ned paa
vore feil og river illusionerne itu; men de gir os ingen rette
snor for vort liv, de finder ikke frem det gode, som kunde
utvikles i os. Det er som om bare ondskapen kan knitre
og spille og blende, bare den kan være raffinert, seiv spro
get vægrer sig mot uttrykket raffinert godhet.
Den mand er da i sandhet en rara avis og en sort svane,
som gjennemtrængt av en glødende begeistring for et liv i mo
ralsk godhet benytter enhver leilighet til at forkynde sin over
bevisning, men samtidig opbyder al artistisk evne og sproglig
raffinement for at drysse sin lære ut som en regn av smaa syl
skarpe pointer og blinkende confetti. En saadan mand maa
trods La Rochefoucaulds ord filosofen Seneca ha været.
Allerede i hans ungdom vakte hans fremragende begavelse
som taler og stilist en saadan opmerksomhet, at keiser Cali
gula, som seiv stræbte efter literær berömmelse, forgjæves
søkte at håane hans stil, han kaldte den hakkemat og sand
uten kalk og tilsidst søkte at rydde ham av veien, og
længe efter sin død vedblev han at være ungdommens ynd
lingsforfatter og store mønster i vittig og aandrik fremstilling.
Men han blev ogsaa strengt bedømt av tilhængerne av en
alvorligere og roligere stil, og de feil man fandt hos ham, er
virkelig forbausende hos en moralist: man fandt ham løs og
maniert og optat av sig seiv, hans stil affektert og dens feil
saa meget farligere, fordi de var saa charmerende. Paa den
65
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
