Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Ny norsk lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
som et bryst der aander. Den bundne form er ikke en ma
skeradedragt til utleie. Den bundne form er ett med stoffet
og blit til sammen med stoffet.»
En enkelt verskunstner av denne høie rang kan om
stemme et folks litteratursprog. Det var tilfælde med Oehlen
schläger. Sammenlignet med avstanden mellem ham og hans
nærmeste forgjængere synes avstanden liten mellem ham og
os, og al senere dansk og norsk lyrik staar i dypere gjæld
til ham end til nogen anden. Det var han som gjorde det
fælles skriftsprog til tolk for «det uudsigelige», som er al
poesis inderste kjerne. En lignende revolutionerende indfly
delse var det langt vanskeligere, for ikke at si helt umulig, at
faa for det nittende aarhundredes store norske verskunstnere.
Her gjaldt det jo ikke bare om at omstemme et litteratur
sprog, saa det blev et fuldgyldig uttryk for en ny tids stem
ningsliv, her skulde det samtidig gjøres til et intimt uttryk
for en anden folkepersonlighet, skulde det gjøres norsk.
Dette brud var langt radikalere end det mellem Oehlen
schläger og hans forgjængere saa radikalt at bare den
allermindste del av den norske lyrik har vaaget det. Inden
for prosaen lykkedes revolutionen forholdsvis tidlig: Asbjørn
sens og Moes eventyrstil sætter et likesaa skarpt skille mel
lem før og nu som Öehlensehlägers ungdomsdigtning. Men
utviklingen av vor kunstneriske prosa fik liten eller ingen
indflydelse paa lyrikken. Den lyriske stils konservatisme var
sterkere end det nationale opvæld. Dansken var og blev den
norske lyriks sprog.
De norske lyrikere som vaagde bryte med dansken, fik
liten eller ingen indflydelse i sproglig henseende deres
norskhet blev et særdrag ved deres rent personlige stil og
ikke mer. Wergelands ungdomsdigtning er den første straa
lende aabenbaring av norsk lynne, men den gaar sporløst
hen over hans samtid; for den var Welhaven verskunstneren
over alle andre. Med Bjørnson kommer det næste gjennem
brnd, men heller ikke han faar merkbar indflydelse, det er
Ibsens fattigere og uendelig ringere verskunst som stifter skole.
Den eneste paa hvem jeg kan spore paavirkning fra Bjørnson
er Collett Vogt men paavirkningen synes at ha naadd ham
gjennem en omvei, over Danmark. De tidsbundne digte i
Collett Vogts første samling har en utpræget norsk rytme.
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
