Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Ny norsk lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig".
maalsæstetikerne, som savnet den kjære danske guldalder
rytme, der ved siden av den mest renlivede kjedsommelighet
for dem er det sikreste kjendetegn paa «poetisk givnad-, er
klærte alle som én at «versmeistar er Uppdal ikkje». Vers
meistar er derimot efter en likesaa enstemmig dom Ragnv.
Vaage, som for almindelige dødelige tar sig ut som den haab
løseste epigon, landsmaalet nogen gang har kunnet glæde sig
ved at eie og det vil ikke si saa litet.
De sproglige vanskeligheter som vor tids norske lyrikere
har at kjæmpe med, har sikkert ingen hat en mere levende
følelse av end Alf Larsen. Naar han i sin hok «Indgan
gen» har prøvd at nærme sig levende norsk tale, har han
ikke bare været hindret av den litterære indlevelse i dansk
sprog, som binder de tleste norske lyrikere, han har ogsaa
levet i Danmark en lang række aar, og netop i dem som er
grnndlæggende for sprogfølelsen. Hans første digtsamling
«Vinterlandet», som utkom for et par aar siden, var da ogsaa
helt dansk; bare en sjelden gang hadde emnet paatvunget
ham en norvagisme slik som det kan hænde ogsaa med
danske digtere, nåar de henter sine emner i Norge. Nu til
jul har han latt hele samlingen optrykke paa nyt sammen
med endel nye digte. I den nye bok er digtene fra .«Vinter
landet», omarbeidet og «fornorsket» men det var synd at
si at de har vundet paa det. Det er let nok at forståa, at
forfatteren efter et par aars ophold i hjemlandet har følt sig
mindre tilfreds med sprogformen i sin første bok; han har
faat en følelse av at dansk og norsk skriftsprog ikke længer
er ett og det samme, men hvor dyp kløften er mellem dem,
aner han tydeligvis endnu ikke. Hadde han det gjort, vilde
han aldrig indlatt sig paa et eksperiment som dette. Det vilde
da været klart for ham, at det hadde været nødvendig at
levere en oversættelse, og ikke bare — som han nu har nøiet
sig med at bytte ett og andet særdansk ord om med et
norsk. Hans spredte norvagismer føles alene som stilløsheter,
og digtene har tapt den helhet i den sproglige utformning,
som de oprindelig hadde. viser ogsaa de nye dig
tene, at Alf Larsen har et godt stykke igjen før han kan
134
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
