Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hulda Garborg: Hiawatha og «den store fred»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hulda Garborg.
hvites tvangsmæssige aapning av indianerterritorierne for
«handel og kristendom» er i det hele en lang og litet opbygge
lig historie. Pelshandelen blev en av de første og største
ulykker for den stolte race.
Men i den nyere tid har neppe nogen øket kjendskapet
til indianerne og vakt mere almindelig sympati og interesse for
dem end den amerikanske kunstner og videnskapsmand
Geo. Cat lin, som i 30 aar reiste blandt dem, malte dem
og skrev op hvad han saa og hørte i et vældig illustrert
verk,1 og Brinton ved sin udmærkede bok «The American
Race».
Lærerik er ogsaa i høi grad George Bird Grinells
«The indians of To-Day», som særlig behandler dem i deres
sidste face: siden de under «statens beskyttelse» blev inter
nert paa reservationerne, d. e. siden de blev overvundne.
Det er slutningen paa en sørgelig saga, hvis begyndelse man
faar et ypperlig billede av i Columbus’ og Cortez’ breve.
Blandt irokesernes bitreste fiender var huronerne og
de østlige algonkiner, som blev understøttet av de første
franske kolonister. Og det er dem og deres historikere som
først og fremst har anklaget irokeserne for grusomhet. Men
de samme historikere fortæller ogsaa at irokesernes første
bekjendtskap med kolonisterne var to blodige overfald disse
foretok paa de forbundne sammen med sine indianske
allierte, tiltrods for at forbundet paa ingen maate hadde
fornærmet franskmændene.
I denne kamp [blev de irokesiske bueskyttere nedskutt
med ildvaaben i massevis av mennesker hvis tilværeise de
ikke ante, som det saa ofte hændte baade før og senere i
indianernes historie. Og dette overfald blev signalet til en
lang og forfærdelig krig, hvor ogsaa irokeserne brukte alle de
midler som stod til deres raadighet for at utrydde sine fiender.
Men under alle disse krige glemte de ikke et øieblik de
principper som hadde ledet til forbundets stiftelse. I samme
øieblik en fiende opgav motstanden, sluttet irokeserne fred;
og seiv de værste fiender som vilde slutte sig til dem, var
straks velkomne. Det hændte ofte at irokeserfamilier som
1 «Illustrations of the ;Mariners, Customs, and Conditions of the North
American Indians>.
160
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
