Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Schück
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
kræfter som arbeidet paa; men de splittende kræfter var
sterkere end de samlende, og mens de kjæmper mot hver
andre i «Kalmarunionens» tid, utvikles der en svensk natio
nalfølelse, saa at ved unionstidens slut «kände svensken
tydligt, att han ägde ett fosterland. Resultatet av år
hundradens kamp ligger därför bakom de orden av Gustav
Vasa i vilka han tackar svenskarna för den trohet, «som I
oss och Edert rätta fädernerike bevisat hava»».
Sveriges historie i middelalderen blir som et drama, hvor
samlende og splittende kræfter stadig strides og de samlende
stadig seirer, men med stadig økende motstand, helt til strøm
men pludselig snur. Avgjørelsen peripetien som de gamle
dramatikere kaldte det kommer med Engelbrekts opstand
1434—36; fra da av er det givet, at fremtiden ligger i et
særskilt Sverige, ikke i et samlet Skandinavien, og tiden fra
Engelbrekt til Gustaf Vasa er bare en fuldbyrdelse av det
som da blev avgjort. Engelbrekt blir den tap hele Sveriges
historie dreier sig om, og det er derfor fuldt naturlig, at
Schuck har utdypet og videre utformet sine studier over
dette centrum i en egen liten bok, «Engelbrekt».
Engelbrekt er «den første svensken», og utredningen av
hvad der hos ham er forutsætninger skapt av milieuet, hvad
der er personlig skapende genialitet, blir derfor en hoved
opgave i den svenske historien, rigtignok paa grund av
materialets fattigdom en næsten uløselig opgave. Schuck er
imidlertid ikke den mand som lar sig skræmme av saa litet.
I sin literaturhistorie har han forsøkt at rekonstruere en stor
og rik svensk literatur i forhistorisk tid, en literatur som vi
ikke har noget bevaret av; han er heller ikke bange for at
skrive Sveriges politiske historie i forhistorisk tid; hvor meget
lettere er det da ikke at behandle Engelbrekt som vi da ial
fald vet noget om?
Resultatet er efter mit skjøn blit ypperlig. Det er rigtig
nok meget langt fra den «matematiske sikkerhet» som kræves
i nogen videnskaper, men som i historien bare en sjelden
gang kan bli naadd. Det kan bare prøves paa sin sammen
hæng og sin indre sandsynlighet, og det blir derfor til syvende
og sidst en følelsessak hvor langt man skal være bundet av
det. Personlig «tror» jeg i alt væsentlig paa Schiicks Engel
brekt.
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
