Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Schück
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schiick.
Engelbrekts reisning ntgaar ikke fra Dalarnes bonde
bygder omkring Siljan heller ikke Sturernes og Gustaf
Vasas men fra industridistrikterne i Bergslagen 1. «Dal
upproren få därigenom en annan karaktär, än om man i dem
ser utbrott af en till förtviflan bragt bondebefolkning. Visser
ligen torde det vara ett alltför modernt uttryck, om man
stämplar dem såsom arbetarrevolutioner, men et dylikt ut
tryck kommer dock sanningen kanske närmare än det förra.»
Engelbrekt seiv er bergmand, det vil si han hører til en
social mellemklasse av hytteeiere som antar og lønner ar
beidere, men sikkert ogsaa personlig er med i arbeidet. Han
er tysk av herkomst som de fleste bergmænd; men hans
slegt har bodd i Sverige i en tre-fire generationer og er blit
adlet; han selv har i sin ungdom han maa ha været
nogen og femti aar da oprøret blev reist været i fremmed
krigstjeneste; kanhænde er han paavirket av de national
demokratiske hussiterkrigene i Böhmen.
Misnøien i Bergslagen, som forresten ogsaa fandtes i
resten av landet, var ikke av national karakter, men skyldtes
rent praktiske aarsaker. Rent nationalt stod befolkningen i
de tre nordiske rikerne vistnok hverandre meget nærmere
end de uensartede folk som nu er samlet til ett i Frankrike,
Tyskland og England. Sproglig, etnografisk og antropologisk
var forsøket paa en union fuldt naturlig, og det bragte ogsaa
alle tre riker store politiske fordele. Navnlig den svenske
almuen har sikkert aldrig levet under daarligere kaar end i
den sidste perioden før dronning Margreta ; lovløsheten var
utrolig, skattetrykket uutholdelig, riksregjeringen reducert til
Det er grund til at nævne at denne opfatning som utvilsomt er rigtig,
gaar tilbake til en avhandling av Nils Höjer, likesom Schuck selvfølgelig stadig
bygger paa ældre forskninger. Bergverksdriften efter jern og kobber i Sverige
var i slutten av middelalderen ikke bare bestemmende for svensk politik,
men griper ind i hele Nord- og Mcllemeuropas forhold. Det 15de—16de aar
hundredes Rotschilder, handelshuset Fugger i Augsburg, opererer gjennem
hansestæderne med de svenske bergverksprodukter for at kunne kontrollere
priserne i Tyskland og Österrike i det 16de aarh. kommer det endog til
arbeideruroligheter i Salzburg, fordi lønningerne er blit sænket paa grund av
konkurransen med det billige svenske jern og kobber og i denne forbindelse
mellem hansestæderne og Bergslagen kan man kanske hvad Schuck ikke er
opmerksom paa se en av aarsakerne til at hansestæderne stadig, og især
under Gustaf Vasa, støtter de separatistiske bevægelserne i Sverige. Se M. Jan
sen, Studien zur Fuggergeschichte.
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
