Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mellemfolkelige retsmidler.
Vi ser fjeldvæggen foran os, og aner neppe hvad det har
kostet av kamp og anstrengelse at naa saa pas høit for dem
paa hvis skuldre vi staar.
Fordi det mellemfolkelige samfund er saa faatallig,
blir motsætningen mellem store og smaa saa uformidlet. Der
mangler, særlig i Europa, fuldstændig mellemstater: storslåter,
ja verdensmagter, staar overfor dvergstater. Faren heri har
vist sig grelt i denne krig ved Belgiens og Serbiens tragiske
skjæbne. Den trær desto skarpere frem paa grund av staternes
territoriale natur og deres faktiske isolation: en stat har ikke
den utvei at kunne flygte for at redde livet. En regjering
kan gjøre det, og den kan ta de allervigtigste statsorganer med
paa sin flugt; men folket, som dog er statens vigtigste led,
det kan ikke flygte i vor, åkerbrukets, grubedriftens, og fabrik
industriens, tid. Ja, seiv den sammenslutning mellem de
smaa, for at verge sig mot de store, som i saa høi grad præ
ger samfundslivet inden den nationale kreds, seiv den red
ningsplanke kan smaastaterne vanskelig benytte sig av, har
ialfald hittil sjelden eller aldrig gjort det. Bekymringen for
det nærmestliggende har bevirket at smaastaterne har set mere
paa de praktiske interesser, som kunde være forskjellige, end
paa den store livsinteresse, som er fælles.
Dette forhold, kjæmperiker ved siden av dvergstater, er
høist ugunstig for en international retsutvikling : kjæmperne
vil nødig anerkjende dvergenes ret. Den mellemfolkelige
voldgifts historie viser at den især har blomstret i de perio
der da der hersket nogenlunde jevnhet i magtfordelingen : i
det antikke Grækenland og i den europæiske middelalders
sidste aarhundreder. Storstats-utviklingen, slik som den kom
til at præge den nyere tid fra de store opdagelser til Wiener
kongressen, drev krigen frem som altbeherskende i det mel
lemfolkelige liv. Om krigen har spillet en mindre fremtræn
dende rolle i det sidst forløpne aarhundrede, saa hænger det
sammen med den stadig voksende «interdependens» mellem
nationerne, den gjensidige avhængighet, som gjør krigen til
en langt større ulykke end før, ja til en vanvittig menings
löshet. Vi har faat se at vanviddets dage dog kan komme.
Den internationale sammenslyngning av interesserne var ikke
sterk nok til alene at bære det tryk som blev skapt av de
uformidlede motsætninger mellem staterne.
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
