Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. L. Lange: Mellemfolkelige retsmidler - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. L. Lange.
Ti til alt hvad hittil er sagt, kommer endnu som det
væsentligste, det mellemfolkelige samfunds anarkiske karak
ter. Staterne er suveræne, der findes ingen overordnet sam
folkelig myndighet, og den magtkoncentration som har fundet
sted indenfor hver enkelt stat paa grund av den tekniske ut
vikling, har bidraget til at skjærpe motsætninger ogsaa mellem
staterne: jernbaner og andre samfærdselsmidler gjør det mulig
for myndigheterne, med før uanet hast, at koncentrere sine
magtmidler; de moderne opfindelser gjør disse magtmidler
vældigere og frygteligere end nogengang før; post, telegraf,
telefon, skole og presse stiller hele befolkningen under fælles
aandelig paavirkning.
Denne magtkoncentration indad gjør staterne frygtelige
overfor hverandre : de blir farlige fiender, hvis bare tilværelse
skaper utryghet hos naboerne, for ikke at tale om at mot
sætningerne blir yderligere markeret gjennem stadig økende
rustninger.
Staternes suveræne karakter har nu meget betydnings
fulde konsekvenser baade for retsdannelsen og for kon
fliktlösningen indenfor det mellemfolkelige samfund. Der er
ingen lovgivende myndighet; ethvert retsforhold maa derfor
ordnes gjennem traktat, og denne blir ovenikjøpet bare
retslig bindende gjennem ratifikation fra begge staters side.
Det naturlige retslige middel til løsning av tvist blir vold
gift, fordi den suveræne stat først maa gi sit samtykke til
at retsavgjørelse skal anvendes, gjennem det saakaldte kom
promis, hvor stridsspørsmaalene formuleres; tillike faar derved
parterne indflydelse paa domstolens sammensætning.
Fra et retslig standpunkt er dette langtfra ideelt, men
man har været nødt til at kjøre med den redskap man raa
det over. Og saa sterkt har indtrykket været av selve rets
princippets seier gjennem anvendelsen av voldgift, at vi frem
deles ser voldgiftskravet opstillet som hovedpost paa ethvert
fredsprogram, og løsning ved voldgift betegnes som naturlig
utvei overfor nærsagt hvilkensomhelst konflikt. Et eiendom-
melig eksempel herpaa finder vi i Serbiens antydning i sin svar
notetil Østerrike-Ungarn av2sde juli 1914 om at henskyte
konflikten til avgjørelse ved Haag-domstolen, hvis motparten
ikke var tilfreds med de serbiske indrømmelser, og i tsarens
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
