Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Elsass-Lothringen (tysk synspunkt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elsass-Lothringen.
det tyske folks nationale program fra begyndeisen av det
19de aarhundrede.
Heller ikke kan man si at Elsass under det franske
herredømme hadde været sine tyske fædre utro; Feist min
ni inder om Daniel Stöber og hans sønner, om Arnold og
Schneegans og Spach som paa høitysk eller i elsassisk dialekt
hadde tat vare paa landets traditioner og hævdet tysk følelse,
og heri finder han et bevis for at Elsass var langt fra at
være blit noget fransk len i sprog eller kultur. Tvertimot
hadde i løpet av det 19de aarhundrede de liberale i Elsass
med stigende styrke betonet forskjellen mellem den elsassiske
og den franske kultur og hævdet sin faste vilje til at opret
holde sit lands eiendommelige sprog og seder. Tysklands
ret til Elsass var da ingenlunde «præskriberet» gjennem
en forvandling i kultur, saaledes som Lichtenberger paa
slaar.
Og hvorledes har saa forholdene artet sig efter Tysklands
anneksion? Der var jo selvfølgelig forskjellige elementer i
rikslandet, og der maatte uundgaaelig opstaa konflikter. Seier
herrerne gav de to provinsers indbyggere ret til inden et visst
tidsrum at «optere» mellem de to nationer. Mange elsassere
og lothringere valgte Frankrike, og maatte følgelig forlate sit
fødeland; de hadde naturligvis et bestemt og klart fremtids
maal, de tænkte kun paa midler til atter at forene de tapte
provinser med Frankrike, det fædreland de hadde valgt.
Men ved siden av disse sterkere karakterar var der de übe
slutsomme som, trods sine franske sympatier, ikke orket at
bryte sine familiebaand og forlate den jord de var vokset
fast til; for dem stillet framtiden sig mere tvilsom, de hadde
to veier at gaa, enten at bli staaende i sin opposition mot den
tingenes tilstand som nu var skapt ved Frankfurterfreden,
eller ogsaa at søke at komme overens med det nye regime.
Med tiden blev de sidste, som i begyndeisen hadde været
noksaa faatallige, mere og mere talrike, eftersom en ny
slegt som kun kjendte fortiden gjennem fortællinger, begyndte
at vokse op.
Naar oppositionen ikke er helt sluknet, beror det delvis
paa feiltrin fra den tyske administrations side; det skulde
etter dr. Feists framstilling ikke være nogen uoverkommelig
opgave at inkorporere Elsass i Tyskland, Elsass var jo aldrig
215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
