Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Elsass-Lothringen (tysk synspunkt)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gerhard Gran.
stand ; han indrømmer betydningen av de baand som i tidens
løp hadde knyttet sig mellem Elsass og Frankrike, revolu
tionens velgjerninger og de fælles æresminder fra de napole
onske seire. Men det hindrer ikke at Elsass var og blev tysk
i sit hjerte; nåar Goethe drog til Strassburg for at ta sin ju
ridiske doktorgrad der, saa var det fordi man i Tyskland be
tragtet Strassburg som en tysk by, og det billede Goethe seiv
gir av den gamle keiserstad, er et vidnesbyrd om at den
franske indflydelse stadig holdt sig paa overflaten, var ind
skrænket til nogen faa familier uten at ha trængt ind i bour
geoisiet. Og heri foregik der, efter Feists fremstilling, ingen
synderlig forandring i løbet av det 19de aarhundrede; i by
erne., som Strassburg, Colmar, Miihlhausen, bredte nok kjend
skapet til det franske sprog sig i de velstaaende klasser, men
den største del av befolkningen vedblev at snakke sin elsas
siske dialekt. Det var først i de sidste aar av Napoleon lIFs
regjering, at man gjennem folkeskolerne søkte at øke kund
skapen til fransk sprog og kultur, men disse bestræbelser fik
en brat ende i 1870.
Det tyske folk hadde aldrig opgit tanken paa Elsass;
da det efter Napoleons fald vaaknet av sin svakhetstilstand,
var den offentlige menings første krav gjenoprettelsen av
keiserdømmet og indlemmelsen av Elsass-Lothringen i det
tyske «moderland». Wienerkongressens vilkaarlige avgjørel
ser var ikke blot en politisk, men tillike en national skuffelse
for det tyske folk, og et digt som Friedrich Riickerts «Die
Strassburger Tanne» gir et fuldgyldig vidnesbyrd om tyske
følelser likeoverfor Elsass i 1816.
Og disse følelser vokset i det tyske folk i de femti aar
som fulgte efter Napoleons fald, man drømte om et stort og
enig Tyskland, og Elsass var aldrig utenfor denne drøm, og
da saa endelig Bismarcks sterke jernhaand paa en oanet
maate bragte drømmens opfyldelse, da meldte det elsass
lothringske spørsmaal sig av sig seiv, en fred som ikke
hadde indlemmet de to provinser i det nye keiserdømme,
vilde aldrig være blit akceptert av det tyske folk; Bismarck
hadde ikke noget valg, hvormeget han end kanske ansaa det
for en politisk feil, saa var det en uundgaaelighet, gjener
hvervelsen av Elsass var en konsekvens av keiserdømmets
restauration, den var en historisk nødvendighet, en del av
214
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
