Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Svarte-Jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elisa Ulvig.
Svarte-Jo.
hadde baaret dette med kallen i lensmanden, og saa visste
en resten. Det andet hadde de vel ikke faat greie paa endda;
men det blev vel, det og. Skjønt han maatte si sig seiv at
ikke kunde kallen faa det bedre, om saa selveste kongen tok
ham. Hvad hadde de at kjære 1 sig for! Ja, det var altfor
sandt, aalmosen saa ikke melkedraapen aaret tilende; men
ikke rettere Jo visste, saa hadde han ikke hat hverken kjyr
eller gjeit den tid han halte for sig seiv heller, saa det kunde
da ikke være saa stor synden. Men hvad nyttet det at for
tælle baade slikt og mer? Kallen blev tat fra ham og sat
paa lægd, det var sikkert som laas. Og det var det, Jo ikke
kunde skjønne, hvorledes han skulde bære sig ad uten ham.
For at ha den tilstanden op igjen som var før kallen kom,
det hverken vilde eller kunde han.
Endda han ikke rigtig kunde faa det til at han var den
som hadde det tyngste at anke paa heller. Det var mest
saa en kunde begynde at tvile paa sig seiv iblandt —. For
de andre derhjemme de stelte sig jo slik aaret rundt, at hvad
bygden ikke hadde snakket om før, det fik den vist stunder
til nu, og endda gik de blandt hit-folket 2 og saa ut som de
var like hændt. Og de skulde vel hat baade vettet og vanen
de som hjemme hadde været fra smaagutten av, forskjel paa
ham som siet blandt fremmede mest hele tiden.
Saa nåar ret var ret! Han blev hængende i ordet,
det blev med engang saa underlig litet og tomt. Ret —.
Det kunde da aldrig være ret at gi noget menneske, hvor
usselt det var, saa forvendt og hatsk et sind, saa det mest
omtrent blev uraad at berge sig i hus sammen for bare synd
og elendighet. For det var vel saa, at ingen raadde for,
hvad sind han tok med sig ind i denne syndige verden;
men han, Jo, kunde ikke mindes andet end at der blev fret
tet 3 noksaa nøie eftersinde laget korsomer 4, før en slåp herfrå.
Ikke fik h a n det til at hænge ihop nei, og ikke heller syntes
han det var mening skapt i at kallen skulde bli tat slik ut
av hænderne paa ham saa kunde Den, som over sat, være
like sæl med det, Han som bedre skulde vite, saa kjendte
Jo med sig seiv at det kunde han og der var langt til
bunden i våndet herute og vel berget det som der blev giemt,
han trængte ikke være opradd. (Sluttes.)
1 Kjære = beklage. 2 Hit-folket = andre folk. 8 Frettet = spurt.
4 Korsomer = allikevel.
307
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
