Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guldet som værdimaalestok.
ningen mig at være slaaende. Kornets pris avhænger i
overveiende grad av det enkelte aars høst. Hvorfor? Fordi
omtrent den hele avling medgaar til det enkelte aars forbruk.
Den paa markedet tilbudte salgsmængde avhænger derfor
likefrem av avlingens størrelse. Et misvekstaar verden over
maa nødvendigvis bringe prisen sterkt op. Anderledes med
guldet. Her er det saa langt fra, at den disponible mængde
avhænger av det enkelte aars produktion, at meget mere
denne spiller en forsvindende rolle likeoverfor det hele for
haandenværende guldforraad, som er opsamlet fra umindelige
tider, og hvorav kun en übetydelig del aarlig gaar tilspilde
ved forlis, ildebrand, slit, som tandplomber o. s. v. Tar man
hensyn hertil, er det ikke antagelig, at det forhaandenværende
guldforraad, der som nævnt kan anslaaes til 14 å 16 mill.
kg. økes med mere end mellem V* og 3A mill. kg. om aaret
(kanske nærmere det sidste tal), altsaa med mellem ca. 3 og
5 -%. Naar man saa tar hensyn til den ikke übetydelige del
herav, som medgaar til industrielt bruk, er der liten grund
til at tro, at en liten variation i økningen av guldmængden
paa pengemarkedet det enkelte aar indenfor kortere tidsrum
skulde kunne øve nogen merkbar indllydelse paa guldets
værdi som værdimaalestok. Dette saameget mindre, som
netop den dobbelte anvendelse av guldet som myntmetal og
industrielt raastof øver en regulerende indllydelse paa vær
dien. Erfaring har da ogsaa stadfestet, at guldværdien er
mindre paavirkelig av produktionsforholdene end f. eks.
sølvværdien.
Paa den anden side er det klart, at netop den samme
omstændighet, som virker gunstig for guldværdiens stabilitet
indenfor korte tidsrum, virker ugunstig for den, nåar det
gjælder lange tidsrum. Ti den stadige økning av guldmæng
den, mens de fleste andre ting opbrukes i nogenlunde samme
maalestok, hvori de tilvirkes, maa nødvendigvis medføre en
tendens til guldværdiens jevne synken gjennen længere tids
rum. Denne tendens kan visselig til sine tider opveies eller
mere end opveies av andre f. eks. av en øket anvendelse av
guldet som eneste myntfod eller en sterk økning av de vare
og arbeidsmængder, som frembydes til ombytning med gul
det. (Saaledes f. eks. i en snes aar fra ca. 1875—1895.) Men
i længden vil vistnok den stadig virkende tendens til en
323
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
