Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bredo Morgenstierne: Guldet som værdimaalestok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bredo Morgenstierne.
synkning av guldværdien være den sterkeste. Som nævnt
er da heller ingen i tvil om, at guldet nu staar betydelig
lavere i værdi end for nogen aarhundreder siden. Hvormeget
er der nogen meningsforskjel om, og det kan da ogsaa i
denne forbindelse være det samme. At guldværdien ogsaa
er sunket i de aar, som er hengaat av indeværende aarhun
drede, seiv før krigens utbrud, er sikkert. Derimot kan der
vel tvistes om, hvormeget av denne synkning virkelig skyl
des den forøkede guldmængde eller de sunkne omkostninger
ved guldutvindingen, og hvor meget andre forhold, dels
hvad jeg har kaldt varemarkedets tilstand, dels den økede
mængde av kreditomsætningsmidler og den utstrakte kredit
i det hele med den derav følgende økning av omløpshurtig
heten.
Paa disse vanskelige spørsmaal skal jeg dog her ikke
komme nærmare ind. Jeg slaar fast som resultat, at man
ikke kan frikjende guldet som værdimaalestok for den væsent
lige mangel, at det langsomt forandrer sin værdi gjennem
tiderne, fortrinsvis saaledes at værdien er synkende. Nu er
jo dette, som nævnt, ganske vist ikke en saadan kardinalsynd
for en værdimaalestok, som om dens værdi svinget frem og
tilbake indenfor korte tidsrum. Tænker man sig f. eks., at
guldet gjennemsnitlig sank med mellem Va og 1 % om aaret,
og altsaa det almindelige prisnivåa for varer og ydelser steg
i samme grad, vil en saadan prisstigning være til en viss grad
forutseelig; der kan tages hensyn dertil ved kalkulationer og
gjældsstiftelse, ja den kan til og med øve en viss stimulerende
virkning paa foretagsomheten. Værst vil den som antydet
virke for de mange, som arbeider for fast løn f. eks. i det
offentliges tjeneste, og som nu faar en mindre løn end ved
deres ansættelse forutsat.
Det er ialfald forklarlig nok, at denne svakhet ved guldet
som værdimaalestok for manges bevissthet har gjort sig gjæl
dende med saa stor styrke, at man baade i teori og praksis
har set sig om efter midler til at avhjælpe den enten ved
forbedringer i den maate, hvorpaa guldet anvendes som
værdimaalestok, eller ved helt at avsætte guldet fra denne
bestilling.
Det første reformprogram har bl. a. fundet sit utslag i
et opsigtsvækkende forslag av den nordamerikanske social-
324
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
