Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. J. Hambro.
slegter som hadde aker-ret eller beite-ret. Og disse stamtrær,
som tidlig utviklet en literatur av episk genealogisk art, er
for en stor del ført videre til vore dage. Slaar man op i
den engelske Who’s Who, finder man fremdeles opført The
MacDermott, The MacDonell, The MacGillycuddy, The
MacLaine, The MacNaghten, The o’Morchoe, The o’Reilly,
The o’Kelly, The o’Cleary, The o’Donoghue, The o’Do
novan, The o’Gready, The o’Gorman o. s. v. Klanerne har
endnu rede paa sit overhode.
Til den større stammeenhet ydet de mindre stammer
bestemte avgifter: til fælles veiarbeide, til forsvar, til løse
penger for fangne stammefrænder o. 1. Retten til selvstyre
strakte sig gjennem det hele hierarki av stater op til ard ri,
storkongen. Han blev krönet paa grundstenen i Tara, hvor
der endnu staar grund murrester av den vældige kongehal,
syvhundrede og seksti fot lang og nitti fot bred med syv dører
mot vest og syv mot øst. Storkongen repræsenterte det samlede
nationale liv, og ved hans side lovsigemændene brehon’erne,
barderne, historikerne, druiderne, lærerne og videnskaps
mændene. «Det politiske foreningsbaand som syntes saa
løst, drog al sin styrke fra en sum av nationale traditioner
og en fælles lovgivning, som repræsenterte hvad man kan
kalde det fælles folkesind, skapt spontant av racen» (Irish
Nationality 17). Den samme lov blev sagt frem paa alle
stammeting; de samme traditioner og genealogier levet hos
hver klan. Jlele folket tok del i det historiske opbevarings
arbeide. Intetsted har aandsarbeidet og det kunstneriske
arbeide saa tidlig været sat i høisædet som i dette irske
samfund, hvor den lærde blev agtet høiere end krigeren, og
hvor der paa folkevandringstiden var flere skoler end borge.
«La os nu prise berømte mænd og vore fædre som avlet
os,» heter det i en av de oldirske tekster. «Mænd som hersket
i sine riker, vandt ry ved sin magt, gav raad efter sin klok
skap og tydet profetier, ledet folket ved sine raad og ved sin
kundskap og lærdom der passet for folket; vise og veltalende
i sin ledelse: Mænd som fandt ut melodier, og sa frem
skrevne vers: Rike mænd, høit dygtige, levende i fred i sine
boliger» (Making of Ireland VIII).
Det dannelsesideal som her forherliges, er like vidt for-
344
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
