Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det irske spørsmaal.
skjellig fra det romerske og fra det germanske, som igjen i
fællesskap avlet det normannisk-angelsaksiske.
Lovsystemet, sproget, poesien var det sammenbindende
og det høiest vurderte i Erin. Lærerne ved de store skoler
vandret frit landet over. Det var alle krigeres pligt at be
skytte dem. Kongen, sa lovene, «kunde med sit blotte ord
fælde dom mot alle klasser av mænd, undtagen de to laug
religion og lærdom som er av like værd med ham seiv»
(Irish Nationality 20). Ved de aarlige fester og markeder
møttes hele folket til ædel kappestrid; og saa dypt rotfæstet
var denne tradition at irerne holdt vedlike «sine møter paa
haugene» gjennem de mørke aarhundreder i sin historie og
hørte sine lærde mænd og traf sine retsavgjørelser der like
til ca. 1650.
Og ikke bare en rik og mangeartet literatur vokste op i
det frugtbare land, men kunst og haandverk og åkerbruk
blomstret. Som guldsmeder ogsølvsmeder hadde Erins beboere
været berømte før gælernes komme, og trods alle herjinger
gjennem ottehundrede aar har man endnu nok bevaret til
at gi et indtryk av irsk stil. I museet i Dublin er der ide
sidste aar samlet over fem hundrede guldornamenter fra oldirsk
tid, til en vegt av over sytten kilogram, mens der i Rritish
Museum fra England, Skotland og Wales bare er samlet
ca. 600 gram guldsmykker (Irish Nationality 12).
Naturligvis var der i dette irske samfund stammefeider
og grænsekampe, men mindre end i andre land, ogsaa fordi
lensvæsenet, en anden grundpille i det normannisk-angel
saksiske samfundssystem, aldrig trængte ind i Irland. Der
var derfor ingen bondereisninger som i Frankrike og
Tyskland, ingen krig mellem mægtigc baroner som i
England.
Nnar kristendommen kom til Irland, vet man ikke sik
kert; formodentlig i første fjerdedel av det fjerde aarhundrede.
Populært er Sl. Patrick, som først kom til Erin ca. 430, blit
Irlands apostel. Det som har betydning er, at Irland ikke
blev kristnet fra Rom, og at den irske kirke blev og vedblev
at være en helt national kirke. Landet hadde været for
skaanet for den romerske invasion, og irerne hadde aldrig
lært at vende blikket mot Rom som verdensstaden eller at
se paa latinen som det første sprog. Deres salmer og messer
345
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
