Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var ganske forgjæves.
Det irske spørsmaal.
børn talte irsk, gik op i de irske klaner og tok irske navne.
De Burgh i Connacht blev til Burke, en slegt som med
hæder har skrevet sit navn i Irlands og Englands annaler.
Fitzurs blev til MacMahon (A. D. Innes i The Harmsworth
History of the World s. 3932). Ogsaa den slegt har spillet
en rolle i Irland, i England og i Frankrike. Og det blev
snart et ord at normanniske storætter var «mere irske end
de irske seiv».
Den umaadelige regenerative kraft i den irske nationalitet
vilde ha absorbert indvandrerne, og folkelegemet vilde snart
været sundt som før, om processen hadde faat bli uforstyrret.
Men det engelske kongehus saa paa Irland som et lovlig
bytte «med det formaal som senere konger av Spanien
vis-å-vis Sydamerika at eksploitere Irland til bedste for
krönen og hovedstaden, ikke til velfærd for nogen klasse av
landets indbyggere» (Irish Nationality s. 107). Og kongen
hadde sin fot i Dublin; døren ind var aapnet paa klem.
Landet rundt Dublin «The Pale» var ikke irsk. «Det
engelske styre som en levende realitet var indskrænket til og
koncentrert paa det snævre omraade the Pale. Den
fiendtlige magt som var plantet i nationens hjerte, ødela en
hver mulighet for et centralstyre, mens den seiv var helt
ute av stand til at utøve en slik funktion. Som en avbrutt
spydodd i et levende menneskes kjød betændte den alt om
kring sig og forstyrret alle vitale funktioner» (Lecky: History
of England 11, s. 93).
De engelske kongers kamp blev da ikke bare en angreps
krig, men ogsaa en forsvarskrig for at bevare hvad der var
opnaadd, og beskytte den engelske nationalitet i Irland. 1
1295 blev det forbudt normanniske kolonister at bære irsk
dragt. I 1356 blev det forordnet at ingen som var født i
Irland kunde styre nogen av kongens byer eller borge. I 1367
blev det bestemt av et kolonistparlament i Kilkenny at der
skulde være høie bøter for den normanner som tok irsk
navn, talte irsk, fulgte irsk skik, underholdt irske barder
eller lot normanniske børn opfostre sammen med irske.
Den normanner som tok en irsk hustru, skulde ha forbrutt sit
gods, han skulde halvt hænges, lemlæstes og i levende live faa
maven sprettet op og tarmene tat ut (Ireland, s. 131).
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
