Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. J. Hambro.
I de følgende aar sigtet derfor den engelske politik
dypere.
Slik som de retslige forhold eller det retslige anarki var
i Irland, var det noget av et livsspørsmaal for de irske høv
dinger at ha juridiske konsulenter som var fortrolig med
engelsk lov. Det irske lovsystem, som var naadd til en langt
høiere utvikling inden sine bestemte grænser end det engelske
(efter irsk lov kunde f. eks. ingen dømmes til døden for tyveri,
et standpunkt som engelsk lov og de fleste europæiske love
først naadde syv—otte hundredaar efter Irland), ydet dem jo
ingen beskyttelse, og de gik hver dag i fare for at tape sit
land, og hele klanens land, som de" efter sin egen lov ikke
eiet eller disponerte til krönen.
Høit begavede og aandelig interesserte som irlænderne
var, søkte de saa i store mængder til de engelske universiteter.
1 Oxford, i Cambridge og ved de juridiske kollegier i Lon
don spillet de en fremskutt eller ledende rolle i 200 aar.
Men for de britiske erobrere i Irland og krönens interesser
i irsk jordegods var det litet ønskelig at den indfødte befolk
ning skulde ha kyndige og lærde mænd til sin veiledning.
Parlamentet i «the Pale» vedtok i 1410 den lov at «ingen
irlænder som hænger ved fienden (o: som virkelig er irsk),
herefter skal ha lov til at fare over sjøen for at drage til
skolerne i Oxford, Cambridge eller andet steds». Enhver
kunde anholde den som overtraadte loven, og bringe ham
til kongens fængsel, «og den som griper ham, skal ha halv
delen av hans gods» (English Statutes 11 Henry IV, chap.
24). I 1413 blev de irske studenter vist ut av England, og i
1416 forordnet Henrik V at ingen irsk prælat herefter skulde
ha lov til *at føre nogen irsk tjener eller klerk med til parla
mentet (i Dublin), «h vor ved de engelske hemmelig
heter er blit og daglig blir avdækket for det irske folk,
oprørere mot kongen» (Engl. St. 4 Henr. V, chap. 6). Samme
aar fornyet kongen den forordning at ingen av irsk æt kunde
vælges til biskop, abbed eller prior eller indeha noget bene
ficium i Irland (Ibid.).
Betegnende for utviklingens retning er det at i Henrik VIIFs
tid blev Kilkenny-forordningen trykt. Robert Cowley sier i
sit forslag herom (1537): «Mange av de gamle Kilkennyfor
ordninger er gode til at bli utført baade tilatutslukke
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
