Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. J. Hambro: Det irske spørsmaal. II. Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det irske spørsmaal.
venskap mellem engelske og irske og til at oke og
bevare engelsk sed og skik» (English State Papers, Reign of
Henry VIII 11/3 499).
Men indtil 1494 bevaret allikevel de normanniske kolo
nister i Irland et vist selvstyre. Deres parlament utviklet sig
omtrent som det engelske; det var ganske vist primitivt, men
med sit overhus og sit underhus indeholdt det allikevel
spiren til et repræsentativt system. I det aar landet Sir Ed
ward Poyning som viceguvernör for den mindreaarige Hen
rik (VIII) i Irland med en stor hær, sammenkaldte et parla
ment i Drogheda og fastslog at alle engelske love skulde ha
gyldighet i Irland, og at det engelske Privy Council’s samtykke
skulde være nødvendig før nogen beslutning av det irske
parlament traadte i kraft. Dette blev i de følgende tre
hundredaar Irlands grundlov og utgangspunkt for Irlands
ødelæggelse.
Tiltrods for al indre forvirring og feider mellem konger,
baroner og irske klanhøvdinger var tiden fra aar 1200 til
henimot 1520 en blomstringstid for Irland. Landet frem
bragte alt hvad folket trængte undtagen salt og jern ; og
Irlands eksport var gjennem flere hundredaar særdeles
betydelig. Irske kjøbmænd var kjendt over hele Europa;
irsk lintøi og irske uldvarer var kjendte luksusartikler i
renæssansetidens Italien. Irsk kunsthaandverk var berømt;
de irske fiskerier var av betydning for hele Sydeuropa; træ
lastutførselen særlig av ek, kristtorn og barlindtømmer
var meget betydelig. Skibsfarten paa Irland var livligere
end i nogen senere tid. Endnu i 1570 regner kronikøren
op 88 av Irlands «fornemste havnestæder» (Making and Un
making, s. 14) byer som idag ikke findes. Nedlagte veier,
ruiner av havneanlæg og markedspladser, forfaldne kanal
arbeider fortæller endnu den reisende om det Irland som var.
Og med den materielle velstand i Irland gik høi aandelig
kultur haand i haand, studiet av latin og græsk var almin
delig blandt de dannede klasser seiv i de mørkeste aarhun
dreder; irere studerte ved alle Vest- og Sydeuropas universi
teter; man tinder dem som professorer i Frankrike, Spanien
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
