Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Av Ole Rings papirer. Kunde man undgaat riksretten?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Stang.
Nogen imøtekomm enhet overfor opløsningsretten viste
imidlertid venstreforeningen. I sit kompromisforslag av 13de
april stillet den i utsigt, at medlemmer av den kunde frem
sætte forslag om opløsningsret. At venstre kunde gjøre et
slikt tilbud, har sin forklaring i, at ilere av dets fremskutte
mænd, som jeg alt har nævnt, var tilhængere av saken og
mente, at den var en nødvendig konsekvens av parlamen
tarismen. Paa den anden side er det forstaaelig, at høire
ikke kunde slaa sig til ro med, at et slikt forslag blev fremsat.
Ingen sikkerhet kunde jo gives for, at forslagsstillerne vilde
sætte noget ind paa at faa sit forslag vedtat, og endda mindre
kunde man føle sig tryg paa, at det vilde faa to tredjedels
flertal i Stortinget det kunde jo først behandles efter nye valg.
Endvidere kan opløsningsretten gjennemføres i forskjellige
former; det var derfor nødvendig at træffe avtale om, hvilken
form for den skulde optages i forslaget. Og endelig maatte
det spørres: hvis venstre vil akceptere opløsningsretten som
en konsekvens av statsraadssaken, hvorfor kan det ikke da
stemme for brødrene Smitts forslag, som netop indeholder
denne kombination? Sammenhængen var vel den, at efter
hele den stilling, saken var kommet i, kunde venstre vanskelig
bekvemme sig til at stemme for et forslag, som formelt
knyttet statsraadssaken og opløsningsretten sammen. Det
maatte i det længste hævde, at de to saker ikke hadde noget
med hinanden at gjøre; seiv om begge skulde gjennemføres,
maatte altsaa venstre ønske, at de blev gjennemført hver for
sig. Og særlig holdt den yderste fraktion av venstre, som
alt i de dage skilte sig noksaa langt ut fra den del av partiet,
som senere blev «det moderate venstre», sterkt paa, at noget
nyt forslag ikke skulde komme op.
Mindre var ikke de vanskeligheter, det andet store strids
spørsmaal voldte, nemlig kravet paa ministerskifte.
Fra sin side forlangte Sverdrup ministerskifte, og det krav
opretholdt Stortingets venstreforening i sin beslutning av 13de
april. At ministerskifte skulde bety systemskifte, er efter
alt, hvad der foreligger, utvilsomt. Et løfte om, at den Sel
merske regjering skulde gaa av, hvis kompromisset blev
sluttet, vilde altsaa ikke tilfredsstillet venstre; der maatte og
saa gives tilsagn om, at det nye raad, som derefter blev ut
nævnt, skulde gi uttryk for en anden politisk holdning. Som
404
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
