Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i sin tvil, naar de hører at samme spørsmaal ogsaa stilles i
Rusland, omend av ganske andre slags folk, nemlig av de
russiske nationalister. Men her maa der straks gjøres en
meget væsentlig reservation. For disse folk er russerne det
«utvalgte folk», og de former helst sit spørsmaal slik: «Hvad
er det vel Rusland har tilfælles med Europa?»
Deres svar er avgjort negativt. Rusland og Europa har
ikke noget fælles. Rusland er og maa vedbli at være
russisk. Det maa ikke bli europæisk. Det russiske folk er
noget eiendommelig noget — noget for sig selv, som overhodet
ikke gir rum for sammenligning med de øvrige europæiske
nationer.
Begge disse opfatninger — baade den som utestænger
Rusland fra Europa, og den som ophøier Rusland paa
Europas bekostning — har sin interesse, selv om den første
væsentlig er basert paa uvidenhet og den anden paa
nationalistisk selvforgudelse. Det kan nemlig ikke negtes at begge
gjør krav paa at betegnes som videnskabelige, og hvad den
nationalistiske doktrine angaar, som vi her skal beskjæftige
os med, er det uimotsigelig, at den faktisk sanktionerer
tanken om en national isolering. Det er i saa henseende
tilstrækkelig at nævne videnskapsmænd som antropologen
Gobineau, psykologen Weissmann med sin arvelighetsteori og
folkepsykologen Gustave Le Bon. Allesammen har de gjort
forsøk paa at bevise teorien om den absolutte
eiendommelighet hos de enkelte nationer saavel som teorien om deres
uforanderlighet og dermed ogsaa om umuligheten av at de
gjensidig skulde være istand til at øve indflydelse paa
hverandre.
Deres teorier kan i det væsentlige opsummeres saaledes:
De psykologiske træk hos en race er næsten likesaa stabile
som de fysiske træk hos den — eller med andre ord,
nationerne repræsenterer uforanderlige typer. Den eneste
forandring, den eneste evolution som er mulig, bestaar i en
ophopning av nedarvede træk, som lilsammen danner «den
kollektive folkesjæl». Der er ingen overføring mulig fra sjæl
til sjæl. Et folks sjæl maa nødvendigvis utvikle sig fra en
fortidsspire i en retning som er bestemt paa forhaand ved
en række faktorer, som har gjort sin indflydelse gjældende
i tidligere perioder. I det øieblik fremmed indflydelse er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
