Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
istand til at gjøre sig gjældende, indtræder der en fare for
den nationale eksistens, fordi en saadan indflydelse er
ensbetydende med opløsning, forfald og tilslut død for folkesjælen.
Disse teorier kommer navnlig klart frem hos Le Bon, i sidste
utgave (1916) av hans bok om «De psykologiske love for
nationernes utvikling», hvor han endog har forsøkt at bringe
dem i anvendelse som forklaringsgrunde til den nuværende
krig. Forsøket er videnskabelig set noksaa risikabelt, fordi
Le Bons sociologi i hovedsaken gaar ut paa at ethvert folk
betragter sig selv som «utvalgt». Hos os er teorien nærmere
utviklet av vore slavofile sociologer, deriblandt i første række
av Danilevskij (1822—85) i hans bok «Rusland og Europa».
Tilhængerne av teorien om nationernes absolutte
uforanderlighet fremstiller gjerne sine motstandere som tilhængere
av teorien om nationernes absolutte bevægelighet — deres
ubegrænsede muligheter, naar det gjælder paavirkning
utenfra. Selv paastaar de, at en national sjæl er et produkt av
tidligere indflydelse — de dødes indflydelse over de levende
— og betragter sine motstandere som «et ubeskrevet blad»,
hvor enhver kan skrive hvad han har lyst til. Kort sagt, de
er nationalister til det yderste og betragter sine motstandere
som renlivede kosmopoliter. Derefter beviser de — efter vor
opfatning med rette — at der aldrig har eksistert nogen
virkelig kosmopolitisk bevægelse i nationer, eller med andre
ord at den ikke er andet end en abstraktion.
De virkelige motstandere av teorien om den
yderliggaaende nationalisme — ikke de indbildte — er imidlertid
ikke saa lette at slaa av marken. Det rette alternativ til teorien
om nationallivets og folkesjælens absolutte uforanderlighet er
nemlig ikke teorien om den absolutte paavirkelighet av alle
mulige tilfældige faktorer utenfra, men den gradvise
indflydelse ad bestemte linjer. Det er i virkeligheten umulig at
tænke sig et menneskesamfund helt isolert. Det vil altid
være omgit av andre, og vekselvirkning mellem levende
væsener er en lov i sociologien saavel som i biologien. Paa
denne maate maa vi ogsaa se spørsmaalet «Rusland og
Europa og deres gjensidige forhold».
Det første vi her er klar over, er det faktum at
problemet ikke er løst ved en ret og slet opregning av alle de
tilfælde hvor fremmed indflydelse har gjort sig gjældende i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
