Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nylig har tjent som politisk samlingsmerke og trosbekjendelse
for Ruslands reaktionære nationalister:
«Naar man betragter det problem som i første række
kræver sin løsning, og hvis løsning vort lands hele fremtid
er avhængig av, føler man sit sind næsten drevet til
fortvilelse overfor det sociale uveir som har faat Europa til at
skjælve, og hvis gjenlyd naar os og minder os om den
truende fare. I betragtning av det religiøse og politiske forhold
i Europa og den almindelige propaganda for alleslags
omstyrtningsteorier er det nødvendig at lægge vort land paa
den solide grundvold som en nations velvære, styrke og
selve liv som regel hviler paa. Man maa efterspore
og klarlægge de principper som er typiske for
Rusland og utgjør dets specielle
eiendommeligheter. Man maa samle de hellige rester av den
russiske nationalitet og gjøre dem til den faste ankergrund
for vor frelse.»
Her har vi problemet om den russiske originalitet,
saaledes som det fremstiller sig for en fordomsfuld statsmand
som staar forfærdet overfor den almindelige sammenstyrtning
av fortidens hellige traditioner — et forhold som han anser
for et uomtvistelig tegn paa et stadig fremadskridende forfald
i Europa. Og han tilføier: «Ingen russer som elsker sit
land, vil nogensinde samtykke i at gi slip paa et eneste
dogme i vor troslære, likesaa litt som han vil løsne en eneste
perle i tsarens ældgamle diadem.»
Paa denne maate faar vi to «reddende principper» for den
fortsatte nationale eksistense — den gamle form for staten
og den gamle nationale religion. Hertil føier grev Uvarov
et tredje princip, som er litt mere komplicert, men ikke
mindre vigtig, nemlig princippet om nationaliteten — selve
nationalaanden.
Før vi gaar ind paa en nærmere diskussion av de to
førstnævnte av disse principper — autokratiet og ortodoksien
— nationalitetsprincippet skal vi senere giøre til gjenstand for
en speciel undersøkelse — ønsker vi at fastslaa to ting. Begge
disse ord saavel som de begreper de udtrykker, er oprindelig
ikke russiske. De er græske eller rettere sagt byzantinske,
og saaledes viser selve ordene at de to principper ikke er
vokset frem av vor egen jord, men laant utenfra. Dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
