Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. I. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rusland. De er utallige, og emnet vilde være ganske
uuttømmelig. Det er i virkeligheten ikke formeget sagt at hvert
eneste fænomen i europæisk liv, politisk, literært, kunstnerisk
og videnskabelig etc. — fra tid til anden har gjort sin
indflydelse gjældende i Rusland. I den overordentlig
interessante bok av professor Haumont La Culture française en
Russie (1700—1900) er der paa 500 sider git en nærmere
paavisning av Frankrikes indflydelse i løpet av nævnte tidsrum,
og professor Alexis Vesolovskij har gjort det samme for alle
de europæiske nationers vedkommende i sin bok om
«Vestens indflydelse i den russiske literatur».
Det er imidlertid ikke de enkelte tilfælde av denne
indflydelse vi agter at beskjæftige os med, men derimot
hovedlinjerne i Ruslands historiske utvikling, for derigjennem at
bli klar over hvorvidt den russiske evolution i sine
hovedtræk kan betegnes, eller ikke kan betegnes, som europæisk.
Under denne undersøkelse vil vi i alt væsentlig følge den
samme bevislinje som tilhængerne av teorien om den russiske
uforanderlighet. Vi vil vælge nøiagtig de samme sider av
Ruslands historiske liv som de anfører til bevis for at
Rusland er et typisk, ikke-europæisk land, og hvis vi under vor
undersøkelse kommer til det resultat at det motsatte er
rigtig, vil vi ha løst den opgave vi har sat os — nemlig at
paavise at den russiske evolution er europæisk i sin karakter.
De to vigtigste elementer i en nations liv er dens
politiske organisation, — formen for dens statsliv — og dens
religion, formen for dens nationale tro. Samme
betragtningsmaate er ogsaa gjort gjældende av de russiske nationalister,
som har ønsket at bevise den dyptgaaende indre
eiendommelighet og den historiske uforanderlighet ved den russiske stat
og den russiske religion. Det vilde være en let sak at hente den
nationalistiske formel om den russiske uforanderlighet, fra
de politiske programmer hos vore nationalister som har søkt
at gjenoplive den gamle doktrine; men vi foretrækker at gaa
til selve kilden, for derigjennem at levere bevis for naar og
under hvilke forhold den optrær første gang.
Utgangspunktet kan sættes til 1833, da Ruslands
daværende undervisningsminister grev Uvarov i en indberetning
til keiser Nikolaus I uttalte følgende, som indtil for ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
