Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Otto Weininger - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Otto Weininger.
tilbede det, og det er da det koster mod. Weininger eiet
det og hadde derfor kraft til at bære sin ærefrygt, til at være
en tilbeder i templet. «Frygt,» sier han, «er mistro til livet,
fordi det har grænser og fordi avgrundene er utenfor dem.
Troen skaper i sig selv mod» . . . Tilbederen, der Jasager,
maa ha mod, den som elsker, den som tror, maa ha mod.
Og den som ikke tilbeder, ikke elsker, ikke tror, han er død,
han har mistet livet. Weininger citerer Johannes’ første
brev A, 18:
«Frygt er ikke i kjærligheten, men den fuldkomne kjær
lighet driver frygten ut, ti frygt har straffen i sig; men den
som frygter er ikke blit fuldkommen i kjærlighet.»
Livsbejaeren Weininger er i omtrent alt en motsætning
til livsbejaeren Nietzsche. Weininger hadde kniven paa
strupen: han fik ikke sagt en løgn, ikke en overflødighet.
Han stillet sig aldrig i positur, han fik ikke tid til at være
affekteret . . . Hans alvor er langt dypere end Nietzsches,
hans bekjendelser langt mere opriglige. Og hele hans livs
betragtning har et ganske anderledes strengt og übestikke
lig præg.
Skal man i korte træk meddele Weiningers verdensan
skuelse og dermed samtidig karakterisere hans personlighet,
hans karakter, da kan man ta sit utgangspunkt i hans utta
lelse om Ibsen og Kant (Über die letzten Dinge, s. 8). Han
skriver:
«Ingen andre, bare Ibsen og Kant, har opfattet sandhet
og løgn som det dypeste etiske problem. Ingen andre har
erkjendt at sandhet bare kan trives hos et Jeg i høiere for
stand, hos en individualitet . . .»
Et menneske der har den individuelle egenværdi, der
har Wille zum Wert, lyver ikke. Hvorfor skulde han
det? Han har noget at være sanddru paa. Hos et men
neske som ikke har personlighet, opstaar trangen til at skaffe
sig egenværdi andetstedsfra, trangen til at lyve. Peer Gynt
lyver, for han er ingen mand, han har ingen personlighet,
han har ikke anledning til at være sanddru. Kvinden lyver,
487
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
