Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ronald Fangen: Otto Weininger - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ronald Fangen.
Og hvis fromheten forlater ham, saa har genialiteten forlatt
ham» ... Og om Nietzsche sier han, at han netop gik til
grunde fordi han ikke hadde religion. Da han mest liden
skabelig sa ja til livet, da fornegtet livet ham, det liv som
man ikke kan lyve for . . .
Frihet var hans maal. Og for at naa friheten i denne
stand kræves der en indsats som bestaar av hele ens per
sonlighet, og et offer som for Weininger bestod i hans eget
jordiske liv. Fremfor alt kræves der vilje.
Weininger dyrket viljestyrken. Et sted skriver han om
hvad et menneske kan vite. Han sier: et menneske kan vite
alt. Han kan det, ti han vil det . . . Et andet sted skriver
han om Ibsen at han desværre i løpet av sit liv ikke længer
vilde saa stort som da han skrev «Peer Gynt». Hvis Ibsen
var vedblit at være «Peer Gynts» Ibsen, da var han blit større
end Goethe ; for et menneske kan alt hvad han vi 1.
Naar Weininger i sin unge alder kunde forbause verden
med sine kundskaper og med sine omspændende refleksloner,
da var det ikke fordi han samlet kundskaper av forfængelig
het eller med nogen ydre hensigt. Han har definert frihet
som bevissthet: mennesket er ikke frit overfor noget som
det ikke er sig bevisst, som det ikke har klarhet over. Og
hans videbegjærlighet var identisk med hans stræben efter
at bli sig selv alle ting bevisst, altsaa efter at bli fri. Paa
dette omraade satte han hele sin vilje ind, og han gjorde
ikke sin egen sælning tilskamme: han var ved sin død et av
de mest kundskapsrike mennesker som har levet: man kan
hvad man vil . . .
Weiningers stræben efter etisk fuldkommenhet, efter fri
het maatte nødvendigvis føre ham frem mot askesen, og da han
var sterkest og stod høiest i begeistring, i ekstase, da hilste
han forsagelsen med jubel. Han har ikke egentlig fremhævet
den asketiske tilværelse som noget #ideal, endskjønt han selv
følgelig har følt den smertefulde vellyst ved forsagelsen som
Augustinus, Petrarca, Pascal, Schopenhauer. Men han visste at
han maatte vælge: enten eller. Hans natur var fuld av mot
sætninger som han med vold og vilje maatte forene og samle
490
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
