Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rusland.
vistnok med støtte i den europæiske tankeretning, men med
et resultat som viser national uavhængighet paa hvert eneste
omraade av menneskelig aands-utfoldelse. Fire av disse
generationer tilhører det attende aarhundrede henholdsvis
aarene 1720, 1740, 1760 og 1780. De andre fire hører hjemme
i det nittende aarhundrede generationerne av 1820, 1840,
1860 og 1880. De karakteristiske sider ved dem skisserer
den almindelige utvikling av den nye russiske intellektuelle
tradition og gir os samtidig en forstaaelse av de bevægende
kræfter i den.
Den første generation av russiske intellektuelle gene
rationen av 1720 kan betegnes som «Peter den stores
discipler». De repræsenterer et övergångsstadium. Fleste
parten av dem var allerede noget tilaars, da de begyndte at
studere fremmede sprog, fremmed videnskap og fremmed
civilisation og hadde ikke gjort nogen förberedelser til sit
studium. De var med andre ord en generation av selfmade
mænd, som helt og holdent hadde sine naturlige evner at
støtte sig til. De av dem, som viste sig at være i besiddelse
av en hurtig opfatningsevne, bragte med sig tilbake til Rus
land fra sine snarturer utenlands et vist fond av kundskap
om de ting, som de ifølge sin profession var særlig inter
esseret i f. eks. militærvidenskap, sjømandsskap, tek
nik etc.
De fæstet sig naturligvis ogsaa ved den almindelige kom
fort i samtidens Europa, seder og skikke i de høiere sam
fundslag o. s. v. Men det var for sent for dem at vænne
sig av med sine gamle vaner, og de fleste av dem blev
da de kom hjem hvad tsar-reformatoren gav dem ordre
til at bli : Folk som av nyttehensyn skulde utbrede europæisk
kundskap. De bragte med sig specialverker i fremmede
sprog. Peter gav dem ordre til at oversætte dem til russisk.
Det er let at gjette hvad resultatet blev. Oversætterne var
nødt til av sit eget hode at opfinde et nyt teknisk sprog paa
et tidspunkt, da der overhodet ikke eksisterte noget literært
sprog og boktrykkerkunsten i virkeligheten ganske nylig var
indført. Kort sagt, der var ingen jordbund for disse for
skjellige specialverker, og dermed fulgte ganske naturlig, at
de hverken blev læst eller solgt. Nogen aar senere i 1743
indbragte videnskapsselskapet et ganske originalt forslag
503
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
