Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paul Miljukov: Rusland. II. Rusland og Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paul Miljukov.
for senatet i den hensigt at bli kvit alle disse specialverker.
Det gik ut paa, at statens embedsmænd skulde tvinges til at
kjøpe dem til et beløp av 5—6 procent av sin gage.
Den videnskabelige kundskap hadde saaledes vanskelig
for med én gang at finde vei til de store masser; men daglig
talens sprog var allerede fyldt med de nye ord et bevis
paa mængden av de nye begreper man hadde tilegnet sig.
Den franske professor Haumont gir i sin interessante bok
om Frankrikes indflydelse paa den russiske civilisation en
særdeles rikholdig prøve paa disse ord, hentet fra politikken,
militærvidenskapen og hoflivet, og fører os derigjennem di
rekte over i den anden generation av vore intellektuelle
generationen av 1740 vore keiserinders tidsalder, Anna
Ivanovnas og Elisabeth Petrovnas.
I denne generation falder aapningen av den første høiere
skole i St. Petersburg for børn fra de socialt velstillede klas
ser. Denne skole satte sig nærmest til opgave at meddele
en ydre dannelse paa grundlag av den franske kultur, som
dengang var den ledende i Europa. Derved fik den franske
indflydelse i Rusland sit første overtak over den tyske. Ved
keiserindernes hof brød man sig ikke stort om den nyttige
side ved den europæiske civilisation; derimot var man ivrig
optat med at laane de behagelige sider ved den. Istedenfor
Peter den stores usælgelige specialverker og haandbøker fik
man nu en anden sort bøker, som gik bedre. Det var de
første «Regler for gode tone», som lærte de unge «scythere»,
hvorledes de skulde opføre sig i godt selskap. Dernæst val
det romanerne, hvis indflydelse blev beklaget av samtidens
moralister som skadelig for den gode moral; men i virke
ligheten bragte disse romaner, trods sine ufuldkommenheter,
bud fra en verden med et høiere utviklet følelsesliv, isteden
for det primitive følelsesliv med sine inspirationer direkte fra
landsbyen. De mere fremskutte repræsentanter for denne
generation vovet endog at forsøke sin lykke i literaturen.
De gik saavidt som til at starte et par tidsskrifter, hvis ar
tikler for det meste var oversat fra tyske efterlignere av
Steele og Addison. De literære produkter var tunge og
klodsede, tidsskrifterne blev ikke læst av stort andre end for
fatterne seiv. Kort sagt, hele civilisationen var ikke kommet
utover den snævre kreds, som var nøie knyttet til det glade
504
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
