Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar Rørdam: Tyske krigsdigte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Es dankt ihm alles was er je geliebt.
Von neuem wird ihm alles Gliick gewåhrt.
Wann kommt der Nåme, der uns fallen macht?
Es hat ein jeder Toter des Bruders Angesicht.
Soll einer fallen, fiihlt ers frtih am Tag.
Valdemar Rørdam.
Er det Foraar nu ? Det ser ud til det, paa Luftens Lys
ning, paa Træernes Knopper. Og han sukker :
Nichts ist so bitter auf der Welt
als jetzt Soldat zu sein.
Hvorfor? Ikke mest fordi han seiv skal dø. Døden kan
melde sig som en Drøm og give den skønneste Hvile.
Vidunderligt forklaret ligger Verden for ham i denne
sidste Morgens klare Lys :
Den gudgivne jordiske Lykke, ved Solskinnet og Mörk
ningen, ved den travle Arbejdsdag og den hvilesøde Nat.
Alt genoplever, alt ,ejer han, inderligt som aldrig før, og
skælvende, thi . . . Han gør sin Pligt som de andre, snakker,
smiler, som i Drømme, og :
Die Freunde wundern sich, wie schön er stirbt.
Hvem tør klage ? Det har sin Mening :
Wir schworen einst im Frieden dem Kaiser unsern Eid,
der uns fur alle Zeiten dem Vaterland geweiht.
«Fur alle Zeiten ». De døde fortsætter Striden i Række
med de levende (som paafransk Side: Debout les morts!); fra Po
len og Rusland, fra Frankrig og Belgien kommer de faldnes
Legioner dragende, lydløst, og styrter sig ind i Kampen.
Dass Deutschland gross und herrlich sei,
drum bluht es rein, drum stirbt es frei.
Og dog klager det i de stille Timer, Arbejdet, Hjemmet,
Konen, Børnene.
Men værre er noget andet, det, nåar Ligene ligger dynge
vis udenfor Skyttegravene, utildækkede, Døgn efter Døgn,
og man er nødt til at se dem, Døgn efter Døgn og man
hører dem kalde, de døde, og kan ikke hjælpe dem. Man
har seiv dræbt dem, og nu ser man, hvem de er:
522
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
