Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KAMPEN FOR FORSVARET EFTER 1814.
Vort forsvars historie i det 19de aarhundrede har i det store
og hele karakteren av en kamp ført av en som oftest
liten minoritet av forsvarsvenner, deriblandt flere særdeles
dygtige, endog fremragende mænd, mot en bøig av likegyl
dighet og uvilje.
I en udmerket avhandling i «Militairt Tidsskrift», 4de
hefte, 1832: «Værnepligten og den væbnede magt i Norge,
sammenlignet med militairvæsenets nuværende indretning i
Preussen» skildrer Herman Foss, som seiv var medlem av
den kommission, der Bde april 1831 blev nedsat for at utar
beide et utkast til lov om vernepligten, stillingen i 1814 saaledes:
«Man havde hvervede og udskrevne linietropper (ikke
mindre end henved 24000 mand), landværn, borgervæbning,
kystværn, landstorm og matroser. Men alle disse bestanddele
var ikke rigtigen afpassede til at udgjøre et hensigtsmæssigt
heelt og end mindre var byrderne ved deres tilveiebringelse
fordeelte paa en ligelig maade. Alle forandringer, resolutioner,
forskrifter vare endnu præget af en forbigangen tidsalder, der
hyldede de principer, at armeen maatte staa strængt isoleret
fra nationens øvrige borgerlige indretninger; at man omhyg
gelig maatte bevare dens esprit de corps (kasteaand), æng
stelig vogte den for public spirit (nationalaand), og at dens
medlemmer kun ved barbariske og nedværdigende legems
straffe kunde höides i orden og vorde gode krigere.»
Hæren var vistnok paa dette tidspunkt «national», for
saa vidt som den næsten udelukkende bestod av indfødte. De
hvervede tropper var tidligere baade hentet fra utlandet og
indlandet, dog mest fra det sidste. De saakaldte nationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
